Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Sats mere på aktier

De fleste politiske risici er ryddet vejen for nu, og der er kraftig medvind fra makroøkonomien. Derfor bør investorer holde fast eller investere endnu flere penge i aktier over de kommende måneder.

Med resultatet af den første runde af det franske præsidentvalg åndede aktiemarkedet lettet op. Hvis den højrenationale Marine Le Pen var blevet valgt sammen med den konservative Francois Fillon, havde der været problemer, fordi venstrefløjen kunne have været tilbøjelig til at stemme på hende frem for Fillon.

Nu skal hun kæmpe imod centrumkandidaten Emmanuel Macron, som størstedelen af venstrefløjen og dele af centrumhøjre også vil foretrække frem for Le Pen. Følgelig er sandsynligheden for, at Le Pen bliver præsident ifølge bookmakere faldet fra omkring 20 pct. til omkring 12 pct. Præsidentvalget er selvsagt ikke afgjort endnu, og 12 pct. er 12 pct., men vi har allerede nu et markant bedre grundlag for at vurdere implikationerne for EU-samarbejdet og de finansielle markeder.

Macron kan forventes at være en præsident, som står for en videreførelse af den nuværende franske linje over for EU – både hvad angår immigrationsspørgsmålet og synet på EU’s kerneopgaver. I den forstand er han mere af det samme. På kort sigt fjerner Macron risikoen for et sammenbrud i EU-samarbejdet, som Le Pen formentlig ville have medført. Men på langt sigt vil Macron være med til at stå i vejen for en reformation af EU, som organisationen i den grad har brug for.

Det altid forsigtige obligationsmarked handler stadig således, at der regnes med en vis risiko for, at Le Pen ender som præsident. Men risikoen er betragteligt mindre nu end før valget. Prisen for en forsikring mod fransk statsbankerot – en såkaldt credit default swap – blev næsten halveret, da valgresultatet stod klart. Og specielt franske aktier bragede op med over fire pct. ved åbningen, og de har holdt sig fint.

I det store hele har aktiemarkedet skulle leve med betragtelige politiske risici i det forgangne år. Brexit, Trump, Italiens forfatningsvalg og Hollands parlamentsvalg har alle haft risikomomenter i sig, men på trods af at flere af valgene fik de mest frygtede resultater, har det globale aktiemarked klaret sig aldeles glimrende med et afkast siden 1. maj 2016 på 22 pct.

Når aktier i et sådant politisk landskab har kunnet klare sig godt, skyldes det først og fremmest, at konjunkturerne understøtter aktier. OECDs ledende vækstindikator bundede ud i midten af 2016, og den kom derved ind i en fase, som man kan kalde ’opsving’. Denne fase har historisk givet de bedste afkast for aktier (omkring 1 pct. merafkast om måneden i forhold til det langsigtede, konjunkturuafhængige afkast).

Med de fleste politiske risici af vejen for nu (det tyske valg i efteråret vil ikke give anledning til nævneværdige overraskelser) og kraftig medvind fra makroøkonomien, bør langsigtede investorer bevare en overvægt til aktier i de kommende måneder.

David Bakkegaard Karsbøl, chefstrateg i Sparinvest.

For en måneds tid siden gik vi ind i en ny fase - ekspansion - som i lidt mindre grad favoriserer aktier, men som historisk har givet 0,8 pct. merafkast om måneden i forhold til det langsigtede, konjunkturuafhængige afkast.

Med de fleste politiske risici af vejen for nu - det tyske valg i efteråret vil ikke give anledning til nævneværdige overraskelser - og kraftig medvind fra makroøkonomien, bør langsigtede investorer bevare en overvægt til aktier i de kommende måneder.

BRANCHENYT
Læs også