Jeg elsker min robotplæneklipper - og venter spændt på dens efterfølger

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Jeg er glad for min robotplæneklipper. Den giver værdi for pengene, og det kan vi mennesker jo godt lide. Vi vil altid gøre tingene på en lettere og smartere måde, selv når det truer med at omvælte samfundet, som vi kender det i dag.

Forskere fra Oxford Universitet har senest advaret om, at halvdelen af alle kendte jobs kan være væk om 20 år som følge af automatiseringen og udviklingen inden for kunstig intelligens. Det lyder sandsynligt. Alle kan jo se, at alene udviklingen i nethandelen er i fuld gang med at afmontere den urgamle nødvendighed, hvor en handel kræver to menneskers fysiske møde.

Nu sidder der et menneske i den ene ende og en robot i den anden, der reagerer på dine kommandoer og præsenterer dig for varer, som matcher dine præferencer. Selv chat’en vil formentlig være robotdomineret om et par år. Verdens største handelssite Amazon.com peger selv på algoritmer og kunstig intelligens som den direkte årsag til selskabets enorme succes.

I november lancerede selskabet en webservice – Amazon AI - som stiller Amazones erfaringer med kunstig intelligens til rådighed for andre virksomheder, der arbejder med at integrere robotstyret dialog og avanceret databehandling kommercielt. Regn trygt med, at det vil accelerere udviklingen.

En vidtrækkende udvikling, der ikke kun omfatter oversættere, butiksassistenter eller den gigantisk bilindustri. Journalister, advokater og revisorer kan også regnes med til den halvdel, som Oxford-forskerne sender på jobjagt. McKinsey anslog i en nylig rapport, at revisorer, bankfolk og advokater bruger halvdelen af tiden på databehandling, der snildt kunne automatiseres.

Hvad bliver det næste? Aner det ikke – og det bliver sådan, vi kommer til at lede virksomheder fremover. Fremtidens ledere gør klogt i at sætte et hold med spillere, der er både driblestærke og gode i pasningsspillet. For du ved ikke, hvem du skal møde i morgen.

Der bliver rift om medarbejdere, der trives i et arbejdsliv med hyppig efteruddannelse og mange forskellig typer jobs, måske endda flere ad gangen. Et mindset, som især yngre generationer har adopteret. Det ved vi godt i forvejen, men glemmer vi helheden? Hvis vi skal undgå vild kamp om den lille generation, der får iPads i dåbsgave, skal vi også kunne motivere og definere kravene for de medarbejdere, der måtte nøjes med Duplo-klodser.

For selvfølgelig kommer der masser af nye opgaver til afløsning for de, som automatiseringen og den kunstige intelligens overtager. Det vil gå, som det gik med dampmaskinen og i landbruget: Farvel til millioner af jobs, som kan udføres bedre af maskiner, og goddag til nye spændende arbejdsopgaver, mere uddannelse, højere vækst og større velstand, som politikerne kan fordele.

Faktisk går min største bekymring netop på det politiske ansvar for at styre udviklingen i et samfund med intelligente robotter. Den verdenskendte forsker Stephen Hawkings hører til dem, der frygter, at robotterne med tiden tager magten fra os. Kloge folk som Hawkings skal man lytte til, og det er sandsynligt, at vi får brug for lovgivning mod den menneskelige formåen. Vi kloner jo heller ikke mennesker, selvom det er teknisk muligt.

Og imens summer min robotplæneklipper lystigt videre. Den gør sit arbejde upåklageligt, og skulle den vise tendenser til oprør, ryger den til storskrald. Hen til det andet affald og en genindvindingsindustri, som er et godt bud på én af fremtidens vindere.