Trumps budget er et blændværk

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Selv om det måske er spildt ulejlighed, følger her nogle betragtninger over Trump-regeringens forventning om en økonomisk vækst på 3 pct. For 15 år siden lød en rente på 0 pct. som utænkelig, og alligevel skulle vi opleve en sådan rente. Næsten ingen havde regnet med den produktivitetsvækst, som fandt sted i USA mellem 1995 og 2005, eller havde forudset, at finanskrisen i 2008 ville blive så alvorlig. Det er derfor uholdbart at sige, at den og den prognose er utænkelig.

Det giver dog god mening at benytte historien til at forsøge at måle sandsynligheden for resultater. Jeg har svært ved at se, hvordan nogen granskning af USA’s historie skulle kunne sandsynliggøre Trumps prognose som værende realistisk.

Hvad vækst angår, er det kun logisk at fokusere på udviklingen i bruttonationalproduktet pr. voksen, fordi man – hvis den voksne andel af befolkningen i et land øges hastigt – må forvente, at landets bruttonationalprodukt (bnp) øges hastigt uden nogen produktivitetsforbedring.

I en sammenligning mellem et syvårs glidende gennemsnit og Trump-regeringens prognose for udviklingen i bnp pr. voksen i USA er der tre faktorer, der skiller sig ud.

For det første er det ikke realistisk at benytte udviklingen i væksten i bnp uden at justere for demografi, når man vil vurdere, hvad en realistisk prognose er. I perioden 1961-2000 voksede den voksne del af befolkningen med gennemsnitligt 1,4 pct. sammenholdt med en forventet vækstrate på 0,2 pct. i perioden 2021-2027.

Den betydelige medgang, som amerikansk økonomi har oplevet historisk takket være befolkningstilvækst, kommer til at mangle i fremtiden.

Dertil kommer, at væksten i bnp i den første periode blev understøttet af fordelen ved en ændret samfundsholdning til kvinde

arbejde – især hvad gifte kvinder angår. Gifte kvinders andel af arbejdsstyrken voksede fra 33 pct. i 1960 til 62 pct. i 2000 og har ligget mere eller mindre konstant lige siden. Demografiske faktorer lader derfor formode, at væksten skulle blive betydeligt lavere, end man har set historisk.

For det andet er det sådan, at Trump-regeringens forventning om en vækst på 3 pct. i syv år mellem 2021 og 2027 svarer til en vækst på 2,8 pct. pr. voksen amerikaner. I de seneste 56 år har væksten i amerikanske økonomi aldrig oversteget dette tal i mere end tre på hinanden følgende år. Selv hvis økonomiens underliggende vækstrate voksede til 3 pct., er det så virkelig realistisk at antage, at der ikke vil ske en konjunkturafmatning mellem 2017 og 2027?

For det tredje er der perioder i 1960’erne, 1980’erne og 1990’erne, da væksten gennemsnitligt lå på 2,8 pct. eller lidt mere set over en syvårs periode. Hver af disse perioder var imidlertid forbundet med et betydeligt konjunkturopsving, hvor arbejdsløshedsprocenten faldt med hhv. 2,0, 4,1 og 2,9 pct. Sammenlignet hermed forventer Trump-regeringen, at arbejdsløsheden i 2021 vil ligge på 4,8 pct. Et fald på over 2 pct.point fra 4,8 pct. forekommer yderst urealistisk. Vi har ikke set perioder med vækst, der bare på mindste måde kunne sammenlignes med Trumps prognose, som ikke var forbundne med betydelig konjunkturbestemt medgang.

Trumps økonomiske team har ikke indladt sig på en ordentlig analyse eller været i dialog med dem, der kan det, så teamet har ikke haft noget at sige til forsvar for sin prognose ud over nogle overdrevne påstande om sin politik. Hvis man nu anlagde teamets udbudsøkonomiske perspektiv, mener det så virkelig, at det vil kunne udvirke mere ved hjælp af skattesænkninger og liberalisering end Ronald Reagan, der trods alt sænkede topskatten fra 70 til 28 pct.?

Mellem 1981 og 1988 voksede bnp pr. voksen indbygger med gennemsnitligt 2,5 pct., hvilket er klart mindre, end Trumps team forventer. Selv det tal afspejler en betydelig konjunkturbestemt gevinst ved faldet i ledighedsprocenten fra 7,6 pct. til 5,5 pct. (hvilket i henhold til Okuns lov indebærer, at der skal lægges ca. 0,5 pct. til væksten i bnp) – noget, som ikke lader sig gøre med den nuværende tingenes tilstand (Okuns lov er defineret af den økonomen Arthur Melvin Okun og vedrører forholdet mellem økonomisk vækst og arbejdsløshed, red).

Trumps budgetdirektør, Mick Mulvaney, forsvarer sig ret bastant og korrekt over for min kritik af hans budgetberegninger med, at Obama-regeringens første prognoser overvurderede opsvingets styrke. Det er rigtigt. Vi begik den samme fejl, som professionelle prognosemagere, den amerikanske centralbank og Den Internationale Valutafond alle begik. Vi kom ikke med vor egen prognose for den virkning, vore tiltag ville få. Der er en grund til, at virksomheder underkastes revision, og en grund til, at en regerings økonomiske prognoser hidtil har fulgt konsensus. Det gør ikke et troværdigt indtryk at evaluere eget arbejde.

Det ville være rent til grin, dersom en virksomhed forsøgte at sælge aktier på basis af et materiale, der var halvt så fyldt med salgsfremmende foranstaltninger som Trumps budget. Der er ingen velanskrevet investeringsbank, der ville tegne sig for en sådan virksomheds emission. I den forbindelse er det et stort mysterium, hvorfor de erfarne bankfolk i fremtrædende stillinger i Trump-regeringen sætter barren så meget lavere, når det gælder USA’s statsbudget, end de gjorde i deres tidligere tilværelse.

Research: Anna Stansbury

© The Washington Post