Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Opbakning til frihandel kræver tryghed

Frihandel er for samfundet under ét en fordel, men gevinsterne er ulige fordelt, og der er også grupper, som oplever direkte tab.

Når talen falder på frihandel, er der bred enighed om, at det er en fordel for samfundet. Og det sker ofte med henvisning til, at det siger økonomerne. Men i skyndingen glemmer mange, at økonomer taler ud fra en gennemsnitlig betragtning. Og det betyder i praksis, at frihandel kan stille nogle grupper i samfundet værre. Det er en bunden opgave for politikerne at afbøde de negative konsekvenser og omfordele gevinsterne, hvis opbakning til frihandel og globalisering skal bestå.

Populært sagt gavner frihandel på nationalt niveau, mens de negative virkninger mærkes lokalt.

Det er nu godt et halvt år siden, at Donald Trump vandt et præsidentvalg, der i høj grad var præget af mange amerikaneres bekymring for deres job og deres families fremtid.

Denne bekymring er netop blevet tilskrevet en modvilje mod globalisering og frihandel i lyset af, at mange amerikanere har oplevet de negative følgevirkninger af øget frihandel. De har set arbejdspladser i de konkurrenceudsatte brancher forsvinde i hobetal, samtidig med at hjælpen til de amerikanere, der mærker omkostningerne ved forandringerne, har ladet meget tilbage at ønske.

Et nyt forskningsnotat af en række anerkendte økonomer, herunder MIT-professor David Autor, dokumenterer, at modstand mod frihandel reelt har været et bærende element i Trumps valgsejr. Forskerne viser, at den demokratiske kandidat ville have vundet staterne Michigan, Wisconsin og Pennsylvania, hvis væksten i importen fra Kina blot havde været halvt så stor, som den faktisk har været. Den demokratiske kandidat ville dermed også have fået et flertal blandt valgmændene.

Det er tankevækkende, at den stigende importkonkurrence fra Kina er tæt koblet til andelen af republikanske stemmer på lokalt niveau. Det viser med al tydelighed, at omkostningerne ved øget frihandel slår igennem med stor variation lokalt – alt efter hvor eksponeret de lokale arbejdsmarkeder er for frihandel i udgangspunktet.

Forskernes resultater føjer sig dermed til tidligere forskning, der dokumenterer negative virkninger af øget importkonkurrence for beskæftigelse og indtjening i områder, hvor de komparative fordele kommer under pres. Og konsekvensen er en nedsat sandsynlighed for, at moderate politikere vinder valgene til Kongressen sådanne steder.

Trumps løsning i valgkampen var at beskytte eksisterende nationale arbejdspladser, og det udtrykte han meget præcist i sin tiltrædelsestale: »Vi vil følge to enkle regler: Køb amerikansk og ansæt amerikansk«.

Det er protektionisme i sin mest klare form, og det minder om slutningen af ​​1920’erne og begyndelsen af 1930’erne, da en lignende tankegang førte til en global handelskrig og den store depression.

Det er at stikke blår i øjnene på befolkningen at påstå, at protektionisme fører til vækst og velstand. Vi kan ikke bygge mure mod verden. For så ender vi med at lukke os selv inde. Bygning af mure – hvad enten de er af beton, stål eller told pålagt varer og tjenester – vil ske på bekostning af både forbrugervelfærd, innovation og nye arbejdspladser. Og særligt i Danmark, hvor over 700.000 job er knyttet op på dansk eksport, kan forøget protektionisme få store negative effekter for arbejdspladser og velstand. Det er Sovjetunionen og det gamle Østeuropa triste eksempler på.

Men den blinde tro på, at frihandel gavner alle, er også at stikke blår i øjnene på folk. Frihandel er for samfundet under ét en fordel, men gevinsterne er ulige fordelt, og der er også grupper, som oplever direkte tab. Og de negative konsekvenser mærker man lokalt, når virksomhederne afskediger eller helt lukker. Det gælder i USA, og det gælder i Danmark.

Uden et velfungerende sikkerhedsnet for de lønmodtagere, der mister deres arbejde, uden de nødvendige investeringer i efteruddannelse og nye kvalifikationer hos lønmodtagerne og uden en mere retfærdig omfordeling gennem et progressivt skattesystem og en stærk offentlig sektor – så vil frihandel betyde tab for nogen – tab af job, tab af indkomst, tab af tryghed. Og så er det da klart, at bekymringer om, hvordan medicin- og tandlægeregningerne skal betales eller børnefødselsdagen finansieres, tårner sig op. Den usikkerhed er med til at danne grobund for modstand mod frihandel og globalisering.

Vi skal være os fuldt bevidst, at der både er vindere og tabere forbundet med at åbne sine markeder for omverdenen. Og den bedste måde at sørge for opbakning til globalisering og frihandel er ved at hjælpe de borgere, der mærker de negative følgevirkninger af forandringens vinde. Og her er vi udfordret i en dansk kontekst med forkortet dagpengeperiode, lavere kompensationsgrad i dagpengesystemet, besparelser i arbejdsmiljøindsatsen og besparelser på uddannelsesområdet.

Regeringen har for nylig nedsat Disruptionrådet - Partnerskab for Danmarks fremtid, og her bliver en hovedopgave at sørge for, at ingen danskere bliver efterladt på yderste revle, mens forandringerne skyller ind over os. Det er en stor opgave at gøre alle til fremtidens vindere. Men alle skal med. Og det kræver nationale beslutninger, der virker lokalt – og over hele landet.

Af Allan Lyngsø Madsen, cheføkonom i LO

BRANCHENYT
Læs også