Debat

Følelser over logik - fænomenet bag falske data er vigtigt for ledere

Det er blevet vanskeligere at skelne synspunkter og fakta fra hinanden. Vi lever i en "post-truth world".

Alternative sandheder og falske nyheder er blevet velkendte begreber i mediebilledet. Over længere tid er mængden af meningsdannere, der analyserer hinanden og udlægger deres version af en sag til offentlig debat både i tv og på sociale medier eksploderet. Det er blevet vanskeligere at skelne synspunkter og fakta fra hinanden. Vi lever i en "post-truth world".

På ryggen af dette opstår underholdning. Fakta-tjekkere og dem, der tjekker fakta-tjekkerne. Men mens vi andre hovedrystende konstaterer dette nye, har forskere længe set det komme. Professor ved LBS Julian Birkinshaw har tilgået dette fra en ledelsesmæssig vinkel. Vi vil i det følgende bruge Birkinshaws vinkel på problemstillingen.  

Agnotologi, som er navnet på fænomenet, er læren om kulturelt induceret uvidenhed og tvivl. Og det har eksisteret i årtier. Vi kendte det først som det ret uskyldige "spin", der handler om at overbevise mennesker gennem fokus på bestemte fakta og selektivt fravalg af andre.

Det har medført, at kommunikation som disciplin har fået en helt naturlig plads i ethvert politisk parti, men også på snart sagt alle direktionsgange. I de seneste år har vi med stor kraft set eksempler på bevidst deling af urigtig information – såkaldte falske nyheder – som er i den anden ende af skalaen, men stadig kan forklares inden for samme lære.

Det er ikke de sociale medier og den hurtige ukritiske deling af et kontroversielt tweet, som bærer skylden for den post-sande virkelighed. Der er to mere dybereliggende forklaringer på fænomenet.

Forklaring 1: Vi bliver alle relativt dummere

Selv om forskning viser, at menneskets IQ globalt er svagt stigende, bliver vi relativt set dummere. Det skyldes, at afstanden fra verdens samlede kollektive viden til den enkeltes er blevet større.   

Forklaring 2: Kompleksiteten i verden er blevet større

Sammenhængene i verden er blevet flere, og det betyder, at en hændelse et sted i verden vil kunne påvirke andre helt uforudsigelige steder globalt. Jo større kompleksitet, jo vanskeligere bliver det at forudsige.

Disse to kræfter – at vi får stadigt vanskeligere ved at forstå det, vi står i lige nu, og at fremtiden bliver stadigt vanskeligere at forudsige - skaber store udfordringer for ledere.

Som ledere har vi det selvbillede, at vi laver analyser. Vi indsamler data, bearbejder data og når ad rationelle veje til en konklusion. Men sandheden er, at vi når frem til en ofte ubevidst intuitiv konklusion og derefter samler fakta, der kan understøtte denne. Det betyder, at vi ubevidst vælger nogle fakta, og ignorerer andre.

Forskning peger på, at jo mere komplekst problemet er, jo stærkere er tendensen til at bruge intuition. Denne tendens - som oftest beskrives som beslutningsbias - er på ingen måde ny, og med begreber som nudging og tipping point har den fået plads i ledelsens bevidsthed.

Men situationen skærpes af de to fakta – at vi relativt set bliver dummere og at verden bliver mere vanskelig at forudsige. At de sociale medier gør det lynhurtigt at få et ekko, så argumenter fremstår endnu mere overbevisende, er blot med til at forværre det hele.

Dyrk din tvivl

Hele denne intuitive beslutningstagen er god viden for en leder – både når han skal forstå og påvirke kunder og medarbejdere. Men det sniger sig også ind i lederens egne beslutninger.

Derfor skal lederen bliver bedre til at dyrke sin tvivl. Bliv bevidst om dine egne biases, og gør, hvad du kan for at så tvivl om din konklusion. Søg modstridende data.

Den bedste form er at slippe enekontrollen og bruge kræfter på at bygge en stærk ledergruppe, der indeholder tilstrækkelig diversitet til at træffe robuste beslutninger.

Af Poul Blaabjerg, direktør CfL og Wenche Strømsnes, Stifter af ledelsesvirksomheden BetterMeetings

Læs også