Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Derfor virker nudging ikke på danskere

En diskret påmindelse eller en faktuel oplysning kan være mere effektiv til at ændre folks adfærd end egentlige økonomiske tilskyndelser som en belønning. Effekten af et såkaldt ”nudge” varierer dog stærkt fra land til land – især i Danmark.

En påmindelse kan ”nudge” folk til at handle anderledes. Modelfoto: AP

Verden over har private og offentlige institutioner og virksomheder taget ”nudges” til sig. Et nudge vil sige tilfælde af intervention, som stadig lader den enkelte vælge, men som indebærer, at vedkommende bliver puffet i en bestemt retning.

En gps kan puffe til en. Det kan en påmindelse fra lægen om, at man har en tid næste onsdag, også. Og en firmapolitik om, at man automatisk bliver omfattet af en pensionsordning på sin arbejdsplads. Og kalorieindholdsskiltning på fastfoodrestauranter, der minder gæsten om, at en cheeseburger ikke vil være god for ens taljemål.

Nylige eksempler viser, at nudges kan have forbavsende stor virkning – og det langt mere pr. beløb, der afsættes, end noget andet værktøj som eksempelvis økonomiske incitamenter. Spørgsmålet er imidlertid, om nudges har samme virkning verden over.

En af de mest berømte succeshistorier fra nudging-verdenen er Storbritannien leveringsdygtig i. For at få borgere, der var i restance, til at betale deres skat, meddelte skattevæsenet dem simpelt hen pr. brev, at det store flertal af de britiske skatteydere betalte deres skat til tiden.

Om skribenten
Cass R. Sunstein er kommentator ved mediekoncernen Bloomberg News’ opinionssite, Bloomberg View. © Bloomberg View

Det virkede. I løbet af ganske få uger resulterede brevene i ekstra skatteindtægter i millionklassen. Helt i overensstemmelse med adfærdsforskningens standardresultater brød modtagerne af brevene sig ikke om at få at vide, at de adskilte sig fra normen i samfundet. I lighed med de fleste af os ville de helst ikke være nogen smølehoveder, så de betalte det, de skyldte.

Det bemærkede andre lande med interesse, så det amerikanske finansministerium (som skattevæsenet hører under, red.) forsøgte sig med samme indfaldsvinkel. Det sendte breve til skatteydere, der var i restance, og meddelte dem (helt nøjagtigt), at 91 pct. af de amerikanske skatteydere betalte deres skat til tiden. Forventningen var nu, ud fra de britiske erfaringer, at en masse borgere ville skamme sig og skynde sig at betale.

Det gjorde de bare ikke. Der kom ikke flere penge i statskassen.

Læs mere om Cass R. Sunstein og forskning i nuding her

Hvordan kan det nu være? Jo, det er nærliggende at antage, at amerikanere, der skylder i skat, ikke går op i sociale normer. Selv om de stiftede bekendtskab med dem, ville de stadig ikke være motiverede til at betale deres skattegæld.

Resultatet viser, at forskellige grupper kan reagere meget forskelligt på nudges. Det er velkendt, at folk, der får at vide, at de bruger mere energi end deres naboer, begynder at spare – så den oplysning er et effektivt puf. Men en undersøgelse fra Californien tyder på, at tingene er lidt mere komplicerede end som så.

Overalt hvor folk som udgangspunkt har stærke præferencer og ikke bryder sig om den retning, som de bliver nudget i, får nudges en svagere virkning.

Cass R. Sunstein, kommentator ved mediekoncernen Bloomberg News’ opinionssite, Bloomberg View

Det viser sig, at hvis man giver oplysninger om energiforbrug, som forbrugere kan bruge til sammenligning, er der større sandsynlighed for, at det påvirker dem, der står til venstre for midten – målt efter deres politiske parti og deres vilje til at støtte miljøorganisationer – end at det ændrer vaner hos borgere til højre for midten. Forbrugere til venstre for midten sænkede gennemsnitligt deres energiforbrug med 3,6 pct. Dem til højre for midten sænkede det med en procentdel, der er mindre end en tredjedel heraf – nemlig kun 1,1 pct.

Nu er det sådan, at mange nudges faktisk virker på tværs af forskellige befolkningsgrupper. Det er jo ikke, fordi et gps-system virker i Tyskland og Sverige, men ikke i Frankrig eller Italien.

En påmindelse har vist sig effektiv i mange lande. Automatisk at blive omfattet af en pensionsordning lader til at betyde meget alle steder, herunder i USA, Storbritannien og Afghanistan.

Især tiltag, som udspecificerer, hvad der sker, hvis folk ikke foretager sig noget, er yderst effektive, og der er ikke noget, der tyder på, at indbyggere fra bestemte lande er uimodtagelige for dem.

Især tiltag, som udspecificerer, hvad der sker, hvis folk ikke foretager sig noget, er yderst effektive ...

Cass R. Sunstein, kommentator ved mediekoncernen Bloomberg News’ opinionssite, Bloomberg View

Trods automatik er der imidlertid nogle grupper, der er langt mindre modtagelige for nudges end andre. Det viste sig eksempelvis, at lavindkomstskatteydere ikke blev specielt tiltrukket af muligheden for automatisk at komme med i en ordning, der betød, at deres overskydende skat ville blive brugt til at købe amerikanske opsparingsbeviser for. De foretrak at få den overskydende skat udbetalt; formentlig fordi de havde brug for pengene.

Hvad angår folks modtagelighed over for nudges på områderne sundhed, sikkerhed og finanser tyder nylige undersøgelser på, at der er interessante forskelle fra land til land. Store flertal i mange demokratiske lande udviser begejstring for nudges på disse områder. Det kan være oplysning om kalorieindhold, advarsler om for højt saltindhold og automatisk at komme med i opsparingsordninger og grøn energi-projekter. Borgerne reagerer stort set ensartet og yderst positivt i USA, Tyskland, Storbritannien, Australien, Brasilien, Canada, Italien og Frankrig.

Men i tre lande – Ungarn, Japan og Danmark – er den procentvise andel af dem, der reagerer positivt, betydeligt lavere, om end flertallet stadig bifalder hovedparten af de nudges, der blev gjort forsøg med. Spørgsmålet er, om andre nudges ville få lavere tilslutning i disse lande, om ikke for andet så fordi mange borgere er negativt indstillede.

Generelt har vi endnu ikke mange beviser på internationale forskelle, med hensyn til hvordan nudges virker. Det skulle dog undre, om der ikke kommer flere og flere af den slags beviser. Overalt hvor folk som udgangspunkt har stærke præferencer og ikke bryder sig om den retning, som de bliver nudget i, får nudges en svagere virkning.

Det er helt i orden, for så vidt angår mange nudges. Faktisk er det en del af pointen med nudging.

BRANCHENYT
Læs også