Den dag Mascha Vang blev skatteekspert

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Nogen har det sådan, at når de har siddet i lang tid i et sommerhus og kigget ud af vinduet, kan det hjælpe at rejse sig og sparke hårdt til en fodskammel, gummistøvle, kat eller elradiator. Det letter. Usigeligt.

Må et gæt være, at Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, var i sommerhus i sidste uge, og der sad og sparede op til at give et eller andet et los. Og så ser han, at Mascha Vang mener noget om topskat. Gentager: Mascha Vang. Ja, hende der brød igennem som kendis i Paradise Hotel under tilnavnet ”den barmfagre blondine”. Hende der har lagt navn til en selvbruner-spray. Hende der rydder forsiden på Se & Hør, når en kæreste tjekker ind eller ud.

Men i sidste uge var Mascha Vang dælme i Børsen. Her udtaler hun, at hun ikke vil betale topskat. Det har hun besluttet, fordi hun ikke vil straffes for at være ”flittig og påpasselig”. Artiklen er illustreret med et billede, hvor hun prøver at slå græsplæne iført stiletter. Jeg siger ikke mere.

Her ser Pelle Dragsted tilsyneladende ikke et billede af kvinde, der klipper græs i upraktisk fodtøj. Han ser en led mær. Sådan een der ikke vil dele med de fattige. Et højrefløjsmonster. Så han farer op. Endelig. NU skal der losses igennem.

Det gør han på Facebook. Her skriver finansordføreren, at Mascha Vangs ”udsagn om topskat som en straf til de særligt flittige er udtryk for en dyb arrogance over for det store flertal af danskere, der knokler hårdt hver dag uden at nå i nærheden af en indkomst i topskatte-klassen”.

Her kunne festen være endt. Mascha Vang har været i Børsen, Pelle Dragsted har fået luft, og alle andre har fået bekræftet, at feriekuller findes.

Men nikkenej.

Topskat er i en kategori for sig som politisk emne. Det er topskatten, der latent laver ballade i blå blok. En pine og plage for samarbejdet og dialogen. Topskatten er svaret på det emne, som det veletablerede par ved i-k-k-e skal bringes på bane under et hurtigt skænderi – for så sover den ene på sofaen bagefter og spekulerer på separation og særeje. Topskatten er for blå blok, hvad flygtningepolitik er for rød blok. Det var på grund af topskatten, at Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, sidste efterår klatrede så højt op i træet, at erhvervslivet ikke fik nogen 2025-plan, og at Venstre-regeringen kørte fast.

Så Mascha Vang har trykket på en knap, der sender direkte til den politiske krybdyrhjerne.

Og så går Anders Samuelsen på banen. Altså landets udenrigsminister og Liberal Alliances leder. Man kunne tro, at rigets forhold til fremmede magter og Donald Trump og landbrugseksporten fylder hans kalender til bristepunktet. Det gjorde den så ikke helt. Der var plads til Mascha Vang.

Anders Samuelsen meddeler omverdenen, at han står helt bag Mascha:

”På mig virker Mascha ikke arrogant. Hun virker som en modig, ærlig og sej iværksætter, der ved, at ingenting kommer af ingenting – og at med en flad skat, så vil ”de bredeste skuldre” stadig bidrage med markant mere skat end SOSU-assistenten. Og det er helt ok”.

Set fra sidelinjen efterlader Mascha Vangs beslutning om ikke at betale topskat to spørgsmål:

Jeg og en del andre i min omgangskreds føler os ligesom Mascha ”flittige og påpasselige”. Må vi også lade være med at betale topskat? Det kan eventuelt indgå i aftalen, at vi begynder at slå græs i stiletter.

Det andet spørgsmål er af mere principiel karakter. Det stilles hermed til alle politikere.

Forestil jer, at Børsen bringer et sommer-interview med Charter McCloskey fra duoen TurboModul. Her siger den kendte komiker, at ingen med pæren i orden betaler moms. Det gør man ikke i Thy, hvor han kommer fra, og det er simpelthen naturstridigt at skulle opkræve penge på statens vegne, når man sælger en sæk kartofler eller installerer et badeværelse.

Eller forestil jer at Morgenavisen Jyllands-Posten bringer et interview med Johnny Hansen fra Kandis, der udtaler, at han kører 130 km i timen på de lange jyske landeveje, når han ruller hjem fra et koncertjob hen på natten. For der er aldrig nogen trafik på det tidspunkt, og hastighedsgrænserne passer simpelthen ikke til virkeligheden.

Spørgsmålet er:

Var det måske smartest, at Mascha Vang lader være med at betale topskat, at Charter McCloskey lader være med at betale moms, og at Johnny Hansen kører 130 på landeveje – sådan helt i fred? Uden jeres meninger og Facebook-kommentarer og tweets, politikere?

Jeg spørger bare.

Anders Heide Mortensen er erhvervspolitisk kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.