Kampen mod topskatten. Født 1994. Død 2017. Sov sødt

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Jeg har ramt så skævt af skiven, som tænkes kan. Fuldstændig. Grin endelig.

Topskatten bliver ikke lettet - overhovedet.

Søndag eftermiddag meddelte Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, at regeringen har lyttet til Dansk Folkeparti og taget topskatten ud af sit oplæg til en skattereform. Dermed er der to ting tilbage at lette på. Det er skatten på de laveste indtægter og punktafgifter. Hermed var min forudsigelse helt i hegnet. Forudsigelsen var, at Kristian Thulesen Dahl ville lade regeringen redde en snip af æren og regeringsprogrammet mod en meget stor kompensation og lægge stemmer til en kosmetisk lettelse af topskatten.

Men nej. Skudt forbi.

Nu sukkes der igennem i Liberal Alliance. Og ikke uden grund. Det er nøjagtig et år siden, at Anders Samuelsen kaldte topskatten ”hjerteblod” for partiet. Liberal Alliance kunne til nød nøjes med – i første omgang – og det var til gengæld ultimativt – en nedsættelse af topskatten på 5 procent. Nedsættelsen på 5 procent var i august sidste år partiets ubetingede krav for at stemme for regeringens 2025-plan. Men man rakte højere – for et år siden: ”Vores mål er at afskaffe topskatten fuldstændig. Helt afskaffe den”.

Opgøret med topskatten har hele tiden solgt godt i erhvervskredse. Endda rigtig godt. Både profilerede erhvervsfolk, for eksempel Asger Aamund, og erhvervsorganisationer har skiftevis fodret kæphesten med gulerødder og pisket den frem. I juni sidste år fyrede Dansk Industri for eksempel op under regeringen med en beregning, der viste, at Danmarks samlede velstand ville vokse med 17 milliarder, hvis topskatten blev afskaffet. Erhvervslivet har regnet på skråt og argumenteret og bandet for at få alverden til at indse topskattens gebrækkeligheder.

Men bundlinjen er, at erhvervslivets lobby-arbejde mod topskatten ikke har rykket tingene. Punktum.

Virkeligheden anno 2017 er, at en borgerlig regering på forhånd skal love at totalfrede topskatten for at få sit støtteparti, Dansk Folkeparti, til at komme til et møde om justeringer af landets skattesystem. Så er der langt hjem. Eller sagt på en anden måde: Efter flere års lobby-indsats fra erhvervslivets side står topskatte-sagen sådan, at intet har flyttet sig. Det er blevet ”hjerteblod” for blå bloks største parti og reelle magthaver, at topskatten i-k-k-e nedsættes. Ikke engang minimalt. Emnet er simpelthen tabu.

Set fra sidelinjen bør nogle erhvervsfolk sætte sig sammen nu. Gerne med et ark hvidt papir og en kande sort kaffe foran sig. For topskatte-sagen sælger ikke. Millioner af kroner er brugt på analyser, der skulle overbevise et flertal på Christiansborg om, at skatten skal væk. Udbytte: 0. Nu har så selv den mest loyale kunde opgivet at have varen med i tasken, når man til efteråret skal have møde med den samarbejdspartner, der bestemmer alt. Den situation kalder på en beslutning. Nemlig om varen har en fremtid på markedet. Ingen tvivl om at erhvervslivet selv elsker den. Men den sælger ikke. Ikke på Christiansborg. Ikke i befolkningen.

Måske kan lobby-strategien justeres. Dansk Folkeparti køber ikke ind på budskabet om, at en lavere skat på høje indkomster vil komme danskere med lave indkomster til gode. Kan en anden argumentation sælge varen til blå bloks parti? Kan Socialdemokratiet, der i 1994 indførte topskatten, vindes for at afskaffe den? Eller er det realistisk, at posen med mandater kan blive rystet så kraftigt over de næste år, at V, K og LA får flertal alene eller sammen med R? Regeringspartierne skal så gafle i omegnen af 30 mandater fra DF og rød blok.

Men hvis papiret fortsat er hvidt og ubeskrevet, når den sorte kaffe er drukket, er der en beslutning at træffe. Den er at erklære debatten om topskatten for afgjort. Det var ikke erhvervslivet, der vandt den.

I så fald skal opgøret med topskatten tages ud af varesortimentet. Selv om direktionen elsker netop dén vare. Selv om dygtige lobbyister har forsøgt at sælge den på alverdens måder. Selv om erhvervslivet har sagt til kunderne, at de v-i-r-k-e-l-i-g burde købe den. Men de købte den ikke. Kristian Thulesen Dahl kunne have krævet guld for en kosmetisk lettelse af topskatten. Det ville have lettet samarbejdet med statsministeren og LA-formanden kolossalt. Men der var helt lukket. Landets mest magtfulde parti vil ikke røre en topskattelettelse med en ildtang.

Så er der langt hjem. Så begynder en lettelse af topskatten at ligne noget, der skal dyrkes i et trossamfund. Hvis man da er til den slags.

Anders Heide Mortensen er erhvervspolitisk kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.