Lavere aktieskat bør stå højt på agendaen

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Erfaringer tilsiger, at skattelettelser ikke er noget man taler om, men derimod gennemfører. Efter at Liberal Alliances tidligere så stålsatte øjne er blevet mere topskattemæssigt uklare, er der forventninger om at lettelser uden vækstmæssig, men med fordelingsmæssig argumentation kan komme i spil. Der er gode grunde til at aktiebeskatningen skal være mindre og mere international gennemsnitlig.

”Gode grunde” er dog ikke nødvendig lig med sund fornuft på Christiansborg.

Der blæser nye skattevinde i Danmark, efter at Liberal Alliance har ramt skattemuren og måttet erkende, at en sænkelse af den meget omtalte og flittigt og ofte debatterede topskat synes at være på en umulig mission. ”Nye skattevinde” er måske så meget sagt. Det nye er, at LA har erkendt, at deres ønsker ikke har flertal.

Skattelettelser er dog ikke opgivet, og mens det politiske og journalistiske Danmark skændes om, hvorvidt LA har vundet 2-0, som LA selv hævder, eller tabt 0-5, som andre vil fremføre, er debatten på vej videre. Ganske hurtigt endda.

En af de steder, hvor debatten politisk synes at have de bedste vilkår for at kunne forene interessen, er på fire hjul. To gange inden for de seneste år er registreringsafgiften blevet sat ned, og måske er det netop derfor interessen samler sig her. Det ser nemlig ud som om, det er en skatteskrue, der for en gangs skyld står åben for at blive drejet yderligere ned.

Det er naturligt, at dem som har lyst til at køre i en bil eller endda i en større en af slagsen glæder sig, hvis det skulle blive billigere at trille ud på landevejen. Jeg under alle dem som synes godt og bedst om netop den ide al mulig held og lykke. Vækstmæssigt kan det dog være svært at finde en skattenedsættelse med tilsvarende lille effekt. Skulle skatteskruen bliver yderligere justeret her, skal man hverken vente øget arbejdsudbud eller bruttonationalproduktsjusteringer i større stil.

En af de skatter som længe har været forsøgt lempet bærer den lange titel aktieavancebeskatningen. Jeg vil på Danmarks vegne håbe at netop længden af navnet ikke forhindrer den nedsættelse, som skal distancere os fra den lidet flatterede status med to x OECD gennemsnittet for de marginale 42 pct., men blot bringe os ned på skandinavisk gennemsnitsniveau.

En lavere aktiebeskatning handler ikke ensidigt om at give Novo-aktionærer en skatterabat, men skal bringe os længere væk fra den internationale skattemæssige særstatus og også komme de virksomheder til gode som hungrer efter risikovillig kapital, og som i større stil har måtte tage over Øresund efter børsnoteringsvand.

Hvor godt det kører for skattedebatten, bliver vi lidt klogere på, når regeringen snart fremlægger sine planer. En investeringssparekonto kunne være positivt, men mere relevant ville en afskaffelse af 42 % marginalen være. Udfordringen i den ulighed er, at 42 % svarer til 56 % topskat inklusive selskabsskatten. Derfor er det nok for meget at forlange og forvente, at denne marginal forsvinder. Det bedste Iværksætterdanmark kan håbe på, er derfor nok svarere en grænsemæssig forhøjelse for hvornår skattemuren også her sætter ind.

Inden forventningens glæde løber af med læseren, gør man måske klogt i at moderere sine forventninger. Skatter justeres ikke efter væksteffekt, men gradueres efter hvem der har stemt på hvem.