Giv håndværkerfradraget en lidt mindre omtumlet tilværelse

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Boligjobordningen er atter kommet i vælten, da den nuværende ordning udløber ved årsskiftet.

Boligjobordningen er grundlæggende en knopskydning på skattesystemet, men ordningen kan forsvares rent økonomisk, selvom en del økonomer skråsikkert konkluderer, at ordningen er uhensigtsmæssig.

I 2015 lavede tænketanken Kraka en sober analyse af ordningen. Konklusionen var, at der faktisk er en positiv økonomisk effekt af ordningen, fordi folk i et vist omfang bruger den i stedet for at hyre sort arbejde eller udføre gør-det-selv arbejde. Men konklusionen er også, at ordningen bør gøres permanent, så familierne kan regne med den.

Den grundlæggende problemstilling er, at jeg skal tjene 660 kroner før skat for, at håndværkeren eller hjemmeservicemedarbejderen efter skat og moms kan få 100 kroner til sig selv, hvis vi begge betaler topskat. Hvis vi ikke betaler topskat, så er forskellen mindre, men jeg skal fortsat tjene næsten 400 kroner for, at min hjemmeservicemedarbejder kan få 100 kroner i hånden efter skat og moms. Det giver en stor tilskyndelse til gør-det-selv arbejde og sort arbejde. Der er ikke noget galt med gør-det-selv arbejde, men økonomisk er det ikke en god idé at sætte en klodset og rodet økonom som mig til at udføre arbejde, som dygtige hjemmeservicemedarbejdere kan udføre bedre.

Som ordningen har været skruet sammen, så har der været et særskilt fradrag for boligforbedringer og et fradrag for hjemmeservice.

Aktuelt kan man få et fradrag på op til 12.000 kroner for håndværksydelser med grønt sigte og 6.000 kroner for serviceydelser i hjemmet. Man kan imidlertid stille et spørgsmålstegn ved, om det er fornuftigt at reservere to tredjedele af fradraget til håndværksydelser. Skatteministeriet udgav i forsommeren en rapport, hvor de kiggede på de svenske erfaringer med deres boligjobordning, som har været knap så tumultarisk som vores. Analysen viste, at en ordning, som er målrettet serviceydelser i hjemmet, har en betydeligt større effekt på arbejdsudbud og sort arbejde end vores eksisterende ordning. Krakas analyse viste da også, at gør-det-selv arbejde er langt mest udbredt, hvad angår serviceydelser i hjemmet.

Som sagt skal en ny ordning nu forhandles på plads på Christiansborg. Med udgangspunkt i de analyser, der foreligger, vil det være hensigtsmæssigt at re-designe ordningen, så fokus på hjemmeservicedelen øges. Det bidrager også til en bedre livsbalance for mange travle familier. Dermed kan en ny og permanent ordning være med til at sikre øget økonomisk velstand samtidig med, at mange danskere vil få mere tid i hverdagen, det er bestemt værd at gå efter.