Glæd dig over at være tilbage på arbejde
I ferien talte jeg med en herre, der arbejder i en forretning, hvor jeg kommer ret ofte. Han har ingen familie og kun få nære venner. Så kollegerne er et ret vigtigt fællesskab for ham, som han glæder sig til at komme tilbage til efter ferierne. Måske vi andre bør gøre det samme.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
’Fem gode råd til at overleve på arbejde efter ferien’. Sådan undgår du at blive deprimeret efter ferien’. ’Din hjerne har det forfærdeligt på jobbet efter ferien’. ’Tag lidt af ferien med på arbejde’
Rådene om, hvordan du bedst undgår at blive ramt af stress, depression eller decideret lede mod at skulle tilbage på arbejde florerer lystigt i ugerne umiddelbart efter sommerferien.
Men bør vi ikke i virkeligheden svinge benene ud af sengen, løfte hovedet, gå glad på arbejde og sætte pris på, at kolleger faktisk lægger mærke til, om vi er tilbage? At der er nogle der siger hej, spørger til ferien og måske endda har lavet kaffe.
Bør vi ikke – frem for alene at tale om, at arbejdet er for stor en del af vores identitet og står i vejen for vort øvrige liv – også hylde det som et af de vigtigste fællesskaber vi har? Bør vi ikke være mere taknemmelige for at have ’noget at stå op til’, som man sagde engang? Taknemmelige for at høre til et fællesskab?
For mig var det virkelig godt at se mine kolleger igen, få talt om ferien og ikke mindst at skulle i gang med vores fælles mål. Vi kan faktisk i DONG Energy se, hvor meget fællesskab og det at trække i samme retning betyder. Det er blandt de vigtigste ’drivers’ for høj medarbejdertilfredshed og motivation.
Og tror man, det er anderledes, for den yngre generation, der beskyldes for at være selvcentrerede, så kan man godt tro om igen. I en rapport fra CeFU, Center for Ungdomsforskning fra foråret, hedder det, at unge søger faste rammer, fællesskaber og ikke er de individualister, de ellers ofte kategoriseres som.
Jeg tror, at behovet for fællesskab er så grundlæggende, at vi ikke ser ind i en fremtid, hvor vi alle er løsarbejdere, der hyres ind på freelance-basis. Vi kommer ikke til fuldstændig at undsige fast arbejdssted, løn og pension. Måske vil behovet for fællesskaber endda vokse de kommende år.
Og godt det samme. For når flere i disse år vælger at leve alene og stadigt flere angiveligt føler sig ensomme, har vi brug for at styrke fællesskaberne. Stærke fællesskaber – uanset om de er familiære, venskabelige eller arbejdsrelaterede - er et værn mod ensomhed.
Når man, som en far jeg talte med, ikke er sammen med sin kæreste men alene med to børn i tre uger i ferien, har man brug for venner, kolleger eller fodboldkammerater at dele med i stedet.
Og som virksomhed og erhvervsliv har vi i den grad brug for at kunne bygge og vedligeholde stærke fællesskaber. Ikke for at stjæle menneskers identiteter, men fordi det giver høj tilfredshed, arbejdsglæde og dermed effektivitet og produktivitet. Som vi sidste ende alle lever af.
Vi kan som virksomheder ikke kun klare os med nomader, frie fugle eller daglejere. Vi har brug for at samle, strukturere og ikke mindst holde på den viden, der skaber grundlaget for vores konkurrencekraft. Det sker bedst i organisationer, der også bygger på et stærkt fællesskab.
Så det er sådan set godt for både dig, dine kolleger og virksomheden, hvis du er del af og bidrager til et sammenhold. Og frem for at gå eftersommeren i møde let deprimeret over at være tilbage på arbejde, så tag og løft hovedet, smil til kollegerne og tag del i det.
For det er ikke bare et arbejde. Det er et fællesskab.
Af Hanne Blume, HR-direktør i Dong Energy.
