Debat
0

Nu kommer konkurrencen til investeringsbranchen

Det har varet længe, men nu begynder konkurrencen at presse investeringsforeningerne. Måske vil de så begynde at svare på kritik i stedet for at tale udenom.

Investeringsforeningerne er en presset branche. Efter mange års forholdsvis beskyttet tilværelse er konkurrencen begyndt at blive hårdere, og det kan man både se og høre. Mønsteret ligner det, man har set fra andre brancher, hvor et de facto monopol er blevet brudt, fordi kunderne har fået mere viden – fx på grund af lovgivning eller på grund af internettet. Ejendomsmæglere, banker og hårde hvidevareforhandlere har været igennem dette, og nu er turen også kommet til detailmarkedet for investeringer.

Her har de banktilknyttede investeringsforeninger i mange år haft et reelt ”monopol”. Men nu smuldrer monopolet, af tre grunde:

  • I dag har internettet gjort det lettere at sammenligne afkast på tværs af investeringsforeninger.
  • Samtidig har mange års lavrentemiljø gjort, at kunderne næsten igen rente får, og så bliver de mere opmærksomme på selv små forskelle i afkastet.
  • Endelig er lovgiverne begyndt at interessere sig for de ugennemsigtige forhold på markedet. Kunderne får rådgivning af nogle, som har en økonomisk interesse i, at kunderne vælger ét produkt frem for et andet. Og hidtil har kunderne ikke engang fået at vide, hvad bankerne tjente i kick-back eller ”formidlingsprovision”. Det bliver forbudt nu på grund af de nye EU-regler.

Og nej, lovændringen vil ikke i første omgang bryde båndet mellem banker og investeringsforeninger. Men det bliver tydeligere for kunderne, at det er dem, som betaler for rådgivningen – og hvor meget, de betaler.

Derfor er man lidt pirrelig i sektoren i øjeblikket. Der er mange penge på spil; en rapport fra Erhvervsministeriet opgjorde for to år siden, at bankerne tjente tre milliarder kroner årligt på at ”formidle” investeringsbeviser i deres egne investeringsforeninger.

Branchens reaktion synes i første omgang at være, at man undlader at svare på kritik. For nylig bragte Finans og Jyllands-Posten for eksempel en glimrende artikel, ”De største investeringsforeninger har svært ved at slå indeks”. I artiklen forklarede jeg, at de globale danske fonde - investeringsforeningsafdelinger, som investerer i aktier fra hele verden – over de sidste 17 år har haltet 1,4 procent bagefter aktiemarkedet hvert eneste år. Og de to største udbydere – Danske Invest og Nordea Invest – har endda underpræsteret endnu mere.

Og hvad svarede så Danske Invests direktør til det? Sagde han, at vi i Miranova havde regnet galt? Eller lovede han forbedringer? Nej, slet ikke. Han sagde blot:

”jeg mener ikke, at vi har et generelt problem med performance i forhold til andre udbydere.”

Han benægtede altså simpelt hen, at han og hans kunder havde et problem. Og direktøren for Nordea Invest konstaterede: ”… Når jeg ser på oversigten, ligger de fleste af vore fonde ganske pænt”.

Se gerne grafikken forneden og bedøm selv afkastet fra de to foreninger. Er grafikken ikke ret ”venstretung”? Jeg ville i hvert fald ikke investere min mors penge i de foreninger. Og det ville undre mig, hvis bankernes ”eksperter” ville investere deres mødres penge i de foreninger. 

Af Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør, Miranova

BRANCHENYT
Læs også