Politikernes symbolske love skaber afstand til brugerne

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Stiller vi os på stranden i Hornbæk eller Blokhus og skuer ud over havet, ser vi en vandret flade, der slutter et sted derude i horisonten. Nu og da ser vi også et containerskib på størrelse med en tændstikæske, som til sidst forsvinder ud af synsfeltet.

Vi ved, at skibet vil være i stand til at fortsætte hele vejen rundt om jorden, indtil det en dag dukker op igen samme sted. Fordi jorden beviseligt er rund og ikke flad, som vi ser den.

Siden visheden for, at jorden er kugleformet, har menneskers måde at kontakte hinanden på ændret sig til ukendelighed. Mobilmaster overalt på landjorden, fly overalt i luften og kommunikationssatellitter i rummet uden for øjets rækkevidde.

Alt det var aldrig sket, hvis jordens kugleform på nogen måde kunne diskuteres. Livet rummer nogle fikspunkter, som vi mennesker benytter og forstår, fordi fikspunkterne ikke ændrer sig, mens vi forsøger at forstå dem.

Derfor undrer det mig, at vore folketingspolitikere i rollen som lovgivere ikke har forstået den store brede befolknings grundliggende behov for, at også lovgivningens komponenter udgør stabile fikspunkter for os; at lovgivningen danner en helt afgørende ramme for vore handlinger og dispositioner på både kort og langt sigt; og at konkrete love kan tage både borgere og regelformidlere mange år at blive fortrolig med.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls (LA) relancering i sidste uge af et socialt frikort på 20.000 kr. årligt for særligt udsatte borgere (stofmisbrugere og hjemløse) er et dugfriskt eksempel på ministerkreativitet, der kan få både slutbrugere og andre berørte op i det røde felt. Bl.a. Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte.

Der er mindst to grunde til ophidselsen. Dels er konsekvenserne i vidt omfang uforudsigelige. Dels skaber forslaget stor turbulens i livet og mellem dets fikspunkter hos rigtig mange mennesker.

Landspolitikere er ikke valgt ind for at levere kreativ problemløsning, men for at påpege problemer og helt overordnet vise vejen. Andre steder i samfundet som f.eks. kommunale forvaltninger, virksomheder og forskningsinstitutioner findes langt stærkere kompetencer i konkrete langtidsholdbare løsninger.

De senere år er sociale reformer væltet ned over befolkningen med en intensitet og i et tempo, der kan tage pusten fra selv de mest robuste forvaltninger. Det er reformer om førtidspension, fleksjobordning, kontanthjælp, sygedagpenge og meget mere af samme skuffe.

Intentionerne bag de mange reformer fejler ikke noget. Det, der fejler, er timingen, intensiteten og ledelseskvaliteten under implementeringen. Også her er livets fikspunkter blevet stærkt udfordrede.

I en artikel af specialkonsulent Line Oxholm Thomsen på Kommunernes Landsforenings hjemmeside den 1. april 2016 udtaler formanden for Kommunernes Landsforenings Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S):

»Kommunerne står med en gigantisk opgave hver gang, en ny reform skal implementeres, og derfor er det naturligvis vigtigt, at rammerne er til stede, så vi i kommunerne kan yde en effektiv og korrekt indsats. Det har gjort en i forvejen stor opgave ekstra vanskelig, at regelgrundlaget ikke har været på plads ved reformernes ikrafttræden.«

Borgmesterudtalelsen blev fremsat umiddelbart efter statsrevisorernes uindpakkede kritik af Beskæftigelsesministeriets håndtering af reformernes udmøntning i praksis.

Det undrer mig også, at ellers skarpsindige folketingspolitikere i den grad er blinde for det princip, at en befolkning inklusive forvaltninger og institutioner først reagerer hensigtsmæssigt på love og regler, når fortroligheden med lovens indhold, rækkevidde og sprogbrug har indfundet sig.

Når eksempelvis socialt udsatte borgere har brug for hjælp, er der ikke mange, der orker at lære sig betydningen af ord som ressourceforløb, uddannelsesparat, førtidspension, kontanthjælpsloft, satspulje, fleksjob, løntilskud, integrationsydelse, målrettet jobfradrag eller socialt frikort. Man står af over for fremmedgørelsen og skærmer sig mod mere af samme slags.

Af bogen ”Regelstaten” fra 2014 med de to forskere i statskundskab, Mads Leth Felsager Jakobsen og Peter Bjerre Mortensen som forfattere, fremgår det bl.a., at lovomfanget i vidt omfang henter sin størrelse hos den kreds af folketingspolitikere, der netop profilerer sig gennem egen fremsættelse af nye lovforslag.

For hvert nyt lovforslag kunne vi andre med god ret spørge: »Hvad er forslagets dybereliggende begrundelse?«