Vil Kristian Thulesen Dahl virkelig skære to millioner af prisen på en Porsche?

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Det her er bare et gæt. Men jeg giver i dette tilfælde 12 måneders fuld garanti på gættet, inklusiv reklamationsret for rustskader. Gæt: Kristian Thulesen Dahl vil i-k-k-e stå på et pressemøde og forsvare, at han har høvlet to millioner af prisen på en sportsvogn, der kan køre 320 kilometer i timen og lyder som om, at den har testosteron i tanken.

Baggrunden for gættet er, at Dansk Folkeparti i disse timer forhandler med regeringen om, hvordan registreringsafgiften på biler fremover skal beregnes. DF er gået ind til mødet med et krav om en helt ny beregningsmodel. Kravet er, at det ikke længere skal være bilens værdi, der styrer, hvad registreringsafgiften sættes til, men bilens tekniske egenskaber. Sådan er det for eksempel i Norge. Og nu kommer grunden til at tænke ”hovsa”.

Hvis man putter de aktuelle danske bilpriser ind i den norske beregningsmodel, sker der sjove ting. De utroligt populære minibiler bliver dyrere, mens en Porsche 911 Turbo bliver to millioner billigere. En Mercedes E350e, der i dag står hos forhandleren til 790.000 kroner, falder 330.000 kroner i pris. Det skyldes, at Norge belønner biler, der har en lav CO2-udledning og en lav vægt, med en lav registreringsafgift.

Hvis Kristian Thulesen Dahl og hans forhandlere tager den norske model med ind til mødet, vil der altså opstå bivirkninger. Partiet skal så skulle forsvare, at de minibiler, der står for 67 pct. af bilsalget i Danmark, bliver 15-20.000 kroner dyrere end i dag – mens visse luksusbiler falder kolossalt i pris. Den går ikke. Punktum. For DF vil det være selvmord at stå på mål for denne afgiftsmodel.

Derfor skal der findes en anden model. Og her bliver tingene spændende.

Biler har ingen objektiv pris – bilpriser er ren politik. Sådan er det i Danmark, og sådan er det i resten af verden. Registreringsafgifter mikses med løbende afgifter, der mikses med afgifter på brændstof, der mikses med roadpricing, der mikses med bompenge. Hvert land har sit miks.

Inde i forhandlingslokalet på Slotsholmen skal flere ting nu flettes sammen.

Dansk Folkeparti er gået ind i lokalet med et krav om, at registreringsafgiften fremover baseres på bilens egenskaber. Men den norske model dur ikke. Af politiske årsager. Partiet skal på eller anden have umuliggjort, at C02-venlige luksusbiler ender som de store vindere. Så en dyr bil skal ikke belønnes for at være miljøvenlig, men gerne en billig bil. Den elastik skal gerne strækkes langt. Partiet vil formentlig gå efter en model, hvor relativt billige biler bliver billigere at købe, mens relativt dyre biler stort set ikke får nogen gevinst af den nye registreringsafgift. Det vil efterlade Liberal Alliance i taberens position. Grunden er, at denne model er strippet for enhver antydning af at være en lettelse til topskatte-betalerne. Faktisk er den det modsatte. Igen: Biler har ingen objektiv pris, prisen er ren politik.

Men inde i lokalet befinder sig også et parti, der faktisk tror på fornuften i en grøn registreringsafgift. Det er Det Konservative Folkeparti. De Konservative søger at markere sig som trekløverregeringens grønne samvittighed. Den profil får en ridse i lakken, hvis den nye afgiftsmodel belønner bestemte biler for at være miljøvenlige, men ikke andre. Eller sagt meget konkret: Hvorfor skal en Toyota eller Ford belønnes, men ikke den nævnte Mercedes med den meget lille CO2-udledning? Her er det ærlige svar, at det bestemmer Dansk Folkeparti, hvis det er sådan, at Dansk Folkeparti vil have tingene.

For alle, der følger forhandlingerne om de nye registreringsafgifter – ikke mindst bilbranchen – er der derudover to ting at lægge mærke til.

Den ene ting er, at intet foreløbig er sluppet ud af forhandlingslokalet. Ikke en læk, ikke et dryp. Det er et tydeligt tegn på, at det er alvor. Alle i forhandlingslokalet er på to opgaver. Opgave 1 er at blive enige om en aftale. Opgave 2 er at finde på en begrundelse for, at det er en god aftale. Så hvis Liberal Alliance eksempelvis må æde, at dyre biler fortsat beskattes hårdere end billige, må Liberal Alliance sætte en argumentation sammen for, at det alligevel er en god aftale.

Den anden ting, der er værd at lægge mærke til, er, at kuglerne kommer fra alle sider. I går, mandag, gik DF’s finansordfører René Christensen i pressen med et nyt indspil til forhandlingerne. Kravet er, at den såkaldte reparationsprocent hæves. Det betyder, at skadede biler, der før blev skrottet, nu i stedet skal repareres. Godt nyt for mekanikere. Skidt nyt for forhandlere af nye biler.

Så sov hellere med håndbremsen lagt ned i bilbranchen. Alt er i spil i forhandlingslokalet.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.