Stop sludderet om den pressede konkurrenceevne

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Den nok mest vedholdende myte i debatten om landets økonomi er påstanden om den pressede konkurrenceevne. Gentagelse gør ikke myten mere sand. Det passer simpelthen ikke.

Sandheden er, at vores erhvervsliv klarer sig fremragende. Danmarks konkurrenceevne er bomstærk. Økonomien har faktisk mere brug for større lønstigninger til helt almindelige danskere, end vi har brug for løntilbageholdenhed. Derfor: Lad os kvæle myten om konkurrenceevnes akutte problemer.

Påstanden bakkes altid op af to argumenter.

Det første handler om samfundssind og samvittighed. Konkurrencen fra udlandet presser erhvervslivet i knæ, og lønmodtagerne skal vise mådehold, lyder det. Hvis ikke, ja, så forsvinder tusindvis af job, og vi ryger direkte tilbage en Anker-økonomi: Et knust erhvervsliv, galoperende statsgæld, offentlige budgetskud, akut gærmangel (fortsæt selv). Det andet handler om, at lønnen i øjeblikket stiger hurtigere herhjemme end i vores nabolande. Vi skal stoppe, mens legen er god, lyder logikken. Ellers følger masseledighed, finanskrise, gærmangel, babydød (fortsæt selv).

Man kan uden større besvær afvise begge argumenter. Det er korrekt, at lønnen i industrien de seneste syv kvartaler er vokset en snært hurtigere i Danmark end blandt vores nabolande. Det viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening. Men det udgør på ingen måde et problem.

Det bedste enkeltstående pejlemærke, vi har for konkurrenceevnen, er betalingsbalancen. Den viser groft sagt, om vi sælger mere til udlandet, end vi køber. Om vi investerer eller gældsætter os, om man vil. Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Overskuddet lå på 7,9 procent i forhold til bnp i 2016, og efter årets første seks måneder er overskuddet vokset til 8,7 procent, viser tal fra OECD. Det er på højde med Europas industrielle eksportlokomotiv, Tyskland.

Det er korrekt, at vi i øjeblikket relativt set mister konkurrencekraft, når lønnen accelererer hurtigere end blandt vores direkte konkurrenter i udlandet. Men det gør ingenting. Vi har rigelig at give af.

Det er ikke kun betalingsbalancen, der viser, at erhvervslivet er i topform. Siden 2012 har børsnoterede selskaber brugt 225 milliarder kroner på at købe aktier tilbage, viser friske tal fra Nationalbanken. Værdien af det toneangivende aktieindeks C20 er knap femdoblet, siden det bundede ud i marts 2009. Spar Nord har foretaget et dyk ned i regnskaberne for 150.182 virksomheder i 2016, og konklusionen er den samme: Sunde virksomheder med et samlet overskud før skat på 482 mia. kroner, en stigning på 66 procent i forhold til 2012.

Der er faktisk flere topøkonomer, der på det seneste har forsøgt at slå myten om den pressede konkurrencekraft ihjel. »Lønkonkurrenceevnen er god og lønstigningerne kan uden at skabe problemer godt blive lidt højere end hidtil under opsvinget,« sagde Nationalbankens direktør Lars Rohde onsdag til TV2. Vi skylder faktisk omverdenen at »ødelægge vores egen konkurrenceevne« og skubbe Europas samlede efterspørgsel i vejret ved at hæve lønningerne, sagde SEBs cheføkonom Thomas Thygesen i foråret.

I debatten skal man også huske på, hvad det modsatte af god konkurrenceevne er. Det er lønfest. Logikken med lønstigninger er, at de gavner klart størstedelen af danskerne, fordi lønindkomst udgør hovedparten af deres indkomst. Lønfest risikerer på sigt at udhule konkurrenceevnen, men økonomi og politik handler om at finde en balance. I øjeblikket er den tippet til fordel for virksomhederne.

Landets topchefer og direktører har dygtigt skåret til og udmanøvreret deres udenlandske konkurrenter. Men selvom erhvervslivet har genvundet fodfæstet efter finanskrisen, slæber lønningerne sig stadig af sted på omkring 2-3 procent årligt. Det ville gavne det skrantende privatforbrug, der udgør omtrent halvdelen af vores økonomi, hvis almindelige middelklassedanskere fik lov til at se opsvinget på deres løncheck.

Betyder det, at vi skal parkere debatten om konkurrenceevnen i tid og al evighed? Nej. På ingen måde. Et konkurrencedygtigt erhvervsliv er grundlaget for at skabe job og velstand. Men lige nu – i september 2017 – er konkurrenceevnen intet problem. Der vil i en fri og åben markedsøkonomi altid være forskel på virksomheder og brancher. Nogle skranter og går konkurs. Andre fejrer succes, udvider og udbetaler udbytte. Men politikernes rolle er ikke at smøre alle brancher ind i tilskud og støtteordninger. Politikernes opgave er at kigge på den samlede økonomi og se, om der er ubalancer: Skal der trykkes på speederen eller bremses op? Er konkurrenceevnen presset eller ej?

Til det første spørgsmål sagde Lars Rohde det ret præcist onsdag: Der er ingen akut grund til at bremse opsvinget ved at stramme op nu. Inflationen er lav, og lønstigninger er lave. Lad opsvinget og lønfesten accelerere mere, før vi bremser. Til det andet kan man sige: Nej. På ingen måde. Konkurrenceevnen har det glimrende. Og næste gang nogen spreder den usande myte om den pressede konkurrenceevne, så spørg dem: »Hvordan ser betalingsbalancen ud?«

Magnus Barsøe er debatredaktør. Følg ham på @MagnusBarsoe eller skriv på magnus.barsoe@finans.dk