Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Nets symboliserer en farlig tendens for erhvervslivet

Kommentar: Kritikken af de høje gevinster til Nets' ledelse er blot det danske sindbillede på en global tendens. Den eksplosive vækst i cheflønninger har sendt erhvervstoppen ud i en massiv tillidskrise.

Oprør mod eliten

Så fik forargelsen, misundelsen og den oprigtige bekymring lige en tur mere i manegen.

Kapitalfonden Hellman & Friedman tilbød først på ugen at købe betalingsselskabet Nets fri af fondsbørsen med en spinkel gevinst til de aktionærer, der investerede i selskabet ved børsintroduktionen sidste år til følge. Og prompte ryddede de ledende Nets-medarbejderes herostratisk berømte berigelses...., undskyld, incitamentprogram endnu engang bordet.

Vi fik historien om, at adm. direktør Bo Nilsson nu kan indløse sin vanvidsbonus på over 600 mio. kr. på at gennemføre det salg, som han naturligt nok har anbefalet bestyrelsen at vedtage. Vi fik også historien om finansdirektør Klaus Pedersens jackpot på næsten 200 mio. kr. Og om de øvrige små 70 ledende medarbejderes varierende, men voldsomt store gevinster på det andet salg af Nets indenfor et år.

Vi fik også at vide, at det har taget hårdt på dele af Nets-kredsen at blive udstillet som grådige i medier og omverden. Det er nu nok en faktor, som dygtige mennesker bør foruddiskontere, inden de skriver under på at modtage to- og trecifrede millionbeløb for relativt få måneders indsats.

Men grådighedsdebatten hører altså især til i afdelingen for forargelse og misundelse. Reelt er det jo ligegyldigt, om grådighed har været inde i billedet eller ej, da Nilsson & co. sagde ja til at lade sig forgylde.

Det er den oprigtige bekymring over den tendens, som Nets-ledelsens gevinster repræsenterer, der er værd at beskæftige sig med. Set herfra er den velbegrundet.

Grådighedsdebatten hører altså især til i afdelingen for forargelse og misundelse.

I tirsdags optrådte en anden succesrig – og velhavende – erhvervsmand på Dansk Industris topmøde i den Mærsk Mc-Kinney Møllerske opera i København. Med en fortid i toppen af den amerikanske medieverden, havde han, Jimmy Maymann, noget at have det i, da han udtrykte bekymring for det voksende skel mellem eliten og det, de på den anden side af dammen kalder de øvrige 99 pct. – vi kan jo kalde dem folket.

Maymann fortalte om det indtryk, det havde gjort på ham at iagttage demonstranters fysiske antastning af de busser, der kører velindtjenende ansatte i Silicon Valley til og fra jobbet. Det sidste skridt før en opstand, kaldte han det.

Hvorefter Maymann overraskede salen med sin konstatering af, at det ikke kun er presse og politikere, der i befolkningens øjne er kørt i troværdighedsgrøften. Det samme gælder i allerhøjeste grad de administrerende direktører - erhvervseliten.

Da reklamebureauet Edelman i begyndelsen af 2017 offentliggjorde sit årlige tillidsbarometer, var det hårrejsende læsning. Undersøgelsen er baseret på en rundspørge til 33.000 respondenter i 28 lande og årets udgave er den 17. af slagsen. Konklusionen er, at tilliden aldrig har været lavere til bare en enkelt af de bærende samfundsinstitutioner, som bliver målt: Politikere, medier, erhvervsliv og græsrodsorganisationer, også kendt som NGO'er.

Konflikten er altså i færd med at bevæge sig fra at være folket imod eliten til at være folket imod hele det etablerede system.

Kun 15 pct. af de adspurgte mener, at "systemet", repræsenteret ved de fire nævnte søjler, fungerer. 53 pct. mener, at det ikke gør. Konflikten er altså i færd med at bevæge sig fra at være folket imod eliten til at være folket imod hele det etablerede system. Og det er en farlig udvikling.

De adm. direktører dykkede kraftigt i undersøgelsen og nød kun tillid fra 37 pct. af de adspurgte. Mistilliden er ifølge Edelman især begrundet i virksomheders brug af skattely og tendensen til, at topchefernes løn- og bonuspakker bliver mere lukrative og ude af trit med lønudviklingen på det øvrige arbejdsmarked.

Det er den tendens, som Nets-sagen bliver et dansk sindbillede på.

Ude i verden varsler myndigheder og politikere i stigende grad indgreb mod ekstreme cheflønninger. I Storbritannien barsler premierminister Theresa May med ny lovgivning, der løfter sløret for lønforskelle mellem virksomheders ledelser og menige medarbejdere.

I Tyskland forsøger bl.a. Deutsche Börse at komme lovgiverne i forkøbet med et lønloft for ledelsens aflønning, selv hvis alt udvikler sig langt bedre end forventet.

Spørgsmålet er, hvor længe der går, inden erhvervstoppen herhjemme bliver tvunget i samme retning. For selvom emnet ikke fylder meget, når industriens ledere mødes, har de seneste års excesser i udvalgte dele af erhvervslivet for længst rykket det ind i en kategori, som det egentlig slet ikke hører hjemme i: Kategorien for samfundsanliggender og social ansvarlighed.

BRANCHENYT
Læs også