Kære Christiansborg: Giv vores startups tre konkrete ting

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Omkring 150 millioner kroner årligt. Det er formentlig alt, hvad et flertal på Christiansborg skal finde i statsbudgettet for give vores vækstiværksættere et betragteligt løft. Det er nemlig prisen for at gennemføre to af de politiske forslag, som landets techmiljø efterspørger allermest. Og som lige nu ligger på bordet.

Mandag fremlagde formanden for regeringens iværksætterpanel, Tommy Ahlers, panelets 20 ideer for regeringen. Panelet foreslår bl.a. at rundbarbere aktieskatten og styrke samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv. Der er givetvis gode argumenter for at tage fat på alle 20 ideer.

Omvendt skal man ikke være naiv. Man kan godt frygte, at ambitionerne vokser sig for høje, og at pakken strander i et politisk rivegilde mellem Dansk Folkeparti, regeringen og en fodslæbende opposition. Det vil være et alvorligt slag for vores ambitiøse vækstvirksomheder og sætte os yderligere tilbage i forhold til eksempelvis Sverige og Storbritannien.

Derfor: Hvis pengene er små og viljen blandet, kære Christiansborg, så bør I fokusere på tre af udvalgets forslag. De to første koster omkring 150 mio. kroner i alt, viser tal fra regeringen, som har fremsat lignende forslag. Prisen for det sidste svæver desværre lidt i vinden, da hverken Iværksætterpanelet eller regeringen har regnet på det.

Her er ønskesedlen.

Forslag 1. Lav et fradrag for investeringer i små unoterede selskaber. Det allerstørste problem for danske startups er penge til at vokse, investere og holde sig selv i live. Unge selskaber har brug for tid til at lære, og penge køber dem tid, som Tommy Ahlers tidligere har sagt til Finans. Når man snakker med succesfulde techfolk som Steffen W. Frølund i Bownty og Martin Ferro-Thomsen fra Conferize er dette altid den første ide, de ville indføre, hvis de fik politisk magt. Iværksætterpanelet kopierer reelt et fradrag, som man har rullet ud i Storbritannien og Sverige. Prisen vil være ca. 100 mio. kr. årligt frem til 2022, tyder tal fra regeringen på.

Forslag 2. Lavere beskatning på medarbejderaktier. Man kan fortænke landets politikere i at overse, hvor vigtigt forslaget er. Lytter man til erhvervslivets tunge lobbyorganisationer, Dansk Erhverv og Dansk Industri, har det aldrig været øverst på dagsorden. Men for underskoven af mindre vækstselskaber er forslaget afgørende. Her er pengene små, og man har svært ved at konkurrere med den lønpakke, som etablerede selskaber kan smække sammen. Her kan en fordelagtig aktieordning gøre det nemmere at lokke de skarpeste hjemlige og udenlandske talenter til startups. Prisen er ca. 45 mio. kr. årligt.

Forslag 3. Gør det lettere at rekruttere udenlandske talenter. I tech er behovet for talenter akut. Der mangler alt fra udviklere til designere. Her foreslår udvalget at sænke lønkravet til 250.000 kr. årligt for udlændinge, hvis man samtidig giver de nyansatte en bid af virksomheden. Der er altså ikke tale om et forsøg på at dumpe lønnen, men på at give virksomhederne muligheden for at sammensætte en attraktiv medarbejderpakke med medejerskab, der kan få de bedste hoveder til Danmark.

Magnus Barsøe er debatredaktør. Følg ham på @MagnusBarsoe eller skriv på magnus.barsoe@finans.dk