Læs her hvordan et firmapensionsselskab tjener penge

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Kom inden for. Her er ikke for meget plads. Men klem dig ind og find en taburet. Historien lyder måske kedelig, men den er slet ikke så tosset: Velkommen til markedet for firmapensioner.

Du smågaber? Jamen, så hør her: Det er et marked, hvor de selskaber, der gør det bedst, ikke direkte taber penge på at udstyre deres kunder med en forsikring mod død og ulykke. De tjener ingenting eller småslanter. Men de taber i det mindste ikke penge. Anderledes med de knap så dygtige eller heldige selskaber på firmapensionsmarkedet: De taber penge på den forretning. Mange penge. År efter år. For hver gang de hiver en hundredkroneseddel hjem i præmie, udbetaler de mere end en hundredkroneseddel i erstatninger. Nu kommer det interessante spørgsmål: Hvorfor vil flere og flere ind og lege med på sådan et marked?

Den seneste spiller, der har annonceret sit indtog på firmapensionsmarkedet, er selskabet Letpension. Letpension er stiftet af de lokale og regionale pengeinstitutter og er uofficiel dansk mester i store ambitioner og armbevægelser på pensionsområdet. Ambitionerne og armbevægelserne har i årenes løb kostet stifterne en milliard kroner. Nu er satsningen landet som en underafdeling af PFA. For første gang tjener Letpension nu penge, og det har stifterne besluttet at fejre ved at annoncere, at Letpension går ind på markedet for firmapensioner. Hvor det altså kun er de virkeligt dygtige, der ikke direkte taber penge på forsikringsforretningen.

PKA, der hidtil kun har gjort det i arbejdsmarkedspensioner, har for ganske nylig også varslet at ville ind på firmapensionsmarkedet, og for et par år siden tog Sampension samme spring. Der er altså ved at være trængsel ved fordøren. Ny spillere maser og skubber for at komme ind. Men hvorfor? Når det altså er en kunst ikke at tabe penge?

Det er der tre grunde til.

Den ene grund er, at den virkelige forretning ligger i at få fingre i folks pensionsindbetalinger. Her ligger indtjeningen. Få fat i pengene og invester dem. Derfor maser nye spillere sig ind på et marked, der i forvejen er godt proppet. Få fat i pengene. Også selv om det ofte er en ren underskudsforretning at udstyre dem, der kommer med pengene, med en livsforsikring.

Den anden grund er, at selskaber, der lever af arbejdsmarkedspensioner, begynder at se muren. Hvis man vil vokse, er der ikke meget mere at komme efter her. For at få flere kunder og flere penge at investere må man ud på et nyt marked og prøve at gafle firmaer.

Den tredje grund er at få hegnet sine kunder ind. Bankerne bag Letpension skal bruge de nye firmapensionsordninger til at holde på virksomheder, de har som kunder. For når en venlig assurandør fra eksempel Danica banker på døren hos en virksomhed med et tilbud på en firmapension, er risikoen, at virksomheden lokkes ud den lokale banks favntag og ind i Danske Bank. Letpensions nye tiltag skal sætte en prop i dét hul. Så må det vise sig hen ad vejen, om initiativet kan tjene penge.

Tabel. Sektorens såkaldte combined ratio: Et tal over 100 viser, at selskabet udbetaler, mere end de tjener i præmier. Tal under 100 viser, at selskabet udbetaler mindre end de får ind i præmier.