Fortsæt til indhold

Hver ryger koster samfundet 18.000 kr.

At ryge er ikke mindst skadeligt for din krop. Undersøgelser har også fundet ud af, at rygere er dyrere for det danske samfund end ikke-rygere.

Direkte

Når først du er startet med at ryge, så er det typisk en af de vaner, som man har svært ved at komme af med. De fleste starter med at ryge i en ung alder, hvor man ikke tænker på, at rygning er skadeligt for kroppen samt i værste tilfælde dødeligt. Selvom der har floreret rygestopkampagner i fjernsynet, på internettet og i butikker i årevis, så er der stadig tusindvis af danskere, der ryger.

At ryge er ikke blot sundhedsskadeligt, det er også dyrt. En pakke cigaretter koster i dag i gennemsnit 42,5 kroner, men det er ikke kun dyrt for ens egen private økonomi – det koster også samfundet masser af penge hvert år.

Hver gang man tænder en cigaret, så koster det samfundet penge. En analyse fra Kora (Det Nationale Institut for Kommunernes og Regionernes Analyse og Forskning) viser, at forskellen på det offentliges udgifter til ikke-rygere og rygere er på hele 8.600.000.000 kroner.

Ifølge Kora, betyder det, at en ryger i gennemsnit koster det danske samfund fra 9.000 kroner og op til 18.000 kroner mere end eksempelvis en dansker, der ikke ryger.

Det skal dog bemærkes, at undersøgelsen fra Kora ikke har medregnet tobaksudgifter samt, at det offentlige kan spare penge på både pleje og pension hos rygere, da de gennemsnitligt dør tidligere end ikke-rygere.

Rygere har dårligere helbred end ikke-rygere

Men hvorfor koster rygere samfundet mange flere penge end ikke-rygere? Det er især på grund af, at folk, der ryger, i de fleste tilfælde har et dårligere helbred end ikke-rygere, da de rammes af flere sygdomme.

Det betyder i sidste ende, at rygere trækker mere på overførselsindkomster m.m. samt andre ydelser såsom behovet for mere pleje og hjælp i forhold til en dansker, der ikke ryger.

I og med rygere generelt har et dårligere helbred end ikke-rygere kan det betyde, at de ikke er ligeså meget på arbejde samt i bund og grund har en mindre tilknytning til det danske arbejdsmarked.

Selvom undersøgelsen ikke forklarer, hvad virksomheder og arbejdspladser taber på rygernes dårlige helbred, så antages det, at tabet er stort.

At gå i gang med et rygestop er ikke kendt for at være en nem proces. For nogle kan det være en hjælp at stoppe brat fra dag til dag, mens der for andre er behov for en alternativ rygestopmetode.

Hvis man stopper med at ryge, så vil man ikke blot forbedre ens generelle velvære og helbred. Det kan rent faktisk lave store ændringer for en selv samt ens krop på kort tid. På blot en måned vil hjertet arbejde mere effektivt, at dyrke motion bliver nemmere og immunsystemet vil starte med at hele.

Efter 1 år, uden at ryge, vil lungernes funktion blive bedre og bedre. De mindre luftveje samt lungefunktionen er forbedret markant, end hvis man havde fortsat med at ryge.

Populære rygestopmetoder iblandt danskerne

Selvom der er mange gode grunde til at lægge nikotinen fra sig, så skal de fleste rygere have en smule ekstra hjælp. Dette kan eksempelvis være fra nikotinerstatninger, der reducerer trangen til en cigaret. Nikotinerstatninger er fremstillet med fokus på at forsyne brugeren med en kontrolleret dosis af nikotin uden at blive udsat for de farlige stoffer og kemikalier i cigaretterne.

De mest populære rygestopmetoder i Danmark er alt lige fra e-cigaretter til nikotinplaster og nikotintyggegummi.

E-cigaretter med nikotin blev tilladt i Danmark den 7. juni 2016. Selvom der stadig kommer flere undersøgelser vedrørende e-cigaretter med forskere, der ikke kan blive enige om, hvorvidt e-cigaretter er bedre eller værre end de traditionelle cigaretter, så er de populære iblandt danskerne.

I modsætning til de traditionelle cigaretter, så findes der ikke konkluderende forskning om, hvilke sundhedsskadelige konsekvenser, der potentielt kan være ved e-cigaretter.

I Storbritannien anbefales rygere af National Health Service, at vælge e-cigaretter fremfor normale cigaretter, mens Kræftens Bekæmpelse i Danmark helt fraråder brugen af både almindelige cigaretter og e-cigaretter.

Nikotintyggegummi og nikotinplastre er to andre meget populære rygestopmetoder. I stedet for at ryge, så anvender man et nikotintyggegummi, der indeholder nok nikotin til, at trangen til en cigaret bliver mindsket. Med nikotinplastret sætter man plastret på kroppen, hvorefter nikotinen bliver tilført til kroppen via huden.

En mundspray er også en populær rygestopmetode, da man sprøjter sig selv i munden, hvor nikotinen bliver tilført via mundhulerne. En mundspray minder meget om en næsespray med nikotin. Dog skal denne blot anvendes i næsen i stedet.

Der er ligeledes mulighed for at anvende en smeltetablet, der blot skal puttes i munden. Smeltetabletten vil indeholde en dosis af nikotin, der hurtigt vil blive tilført til kroppen.