A-kassen: Derfor er den vigtig for alle fagfolk
Du har sikkert hørt om A-kasser før, og det er der en helt særlig grund til. A-kassen er nemlig din sikkerhed, hvis du en dag står uden et job. A-kasse er en forkortelse for arbejdsløshedskasse, og du får en række muligheder og fordele som medlem. I dag findes der et væld af forskellige A-kasser for akademikere, studerende, ledere og mange andre. Der vil altid være en A-kasse for dig, lige meget hvilken faggruppe du tilhører.
I denne artikel kan du læse mere om, hvorfor en A-kasse er vigtig for dig. Vi kommer nærmere ind på, hvad du skal kigge efter, når du skal finde den A-kasse, der passer bedst til dig.
A-kasse for alle faggrupper
Er du på udkig efter en A-kasse for højtuddannede? Eller måske en A-kasse for akademikere? Du kan altid finde en A-kasse, der kan dække dig, hvis uheldet er ude. I dag er der både store og små A-kasser landet over, og du har i langt de fleste tilfælde en række af muligheder for at vælge den rette for dig.
Når du skal finde din kommende A-kasse, er det vigtigt at rette sin opmærksomhed mod, hvilken faggruppe A-kassen har ekspertise inden for. De store af slagsen vil kunne gribe om flere forskellige typer af faggrupper, hvorimod de små ofte behandler ét bestemt område. Der er store fordele ved at finde en A-kasse, der har ekspertise inden for dit fagområde. De vil kende til dine arbejdsforhold og kunne hjælpe dig sikkert igennem en eventuel periode som jobsøgende.
En A-kasse er vigtig for akademikeren
Allerede som studerende på universitetet er det muligt at melde sig ind i en A-kasse, og det kan du med fordel gøre. Som studerende har du ofte det privilegium, at du kan være medlem af en A-kasse helt gratis. Du skal blot opfylde de krav, der stilles fra den respektive arbejdsløshedskasse. De mest almindelige krav er, at du skal være under uddannelse, der varer i minimum 18 måneder, og samtidig må du ikke have en indtægt over et bestemt beløb.
Som nyuddannet akademiker vil A-kassen hjælpe dig godt på vej. Selvom langt de fleste akademikere får job efter endt uddannelse, er der nogle faggrupper, der kan være mere udsatte. På den måde har du et økonomisk sikkerhedsnet, der giver dig muligheden for at modtage dagpenge i den periode, hvor du er jobsøgende.
Medlemsskab
Som færdiguddannet skal du betale et kontingent for at være medlem af en A-kasse. Alt efter, hvilken du vælger, vil der være en månedlig sats, som du skal betale. A-kasse prisen kan variere en smule, men de vil oftest ligge tæt op ad hinanden. Du bør til enhver tid forblive medlem, selvom du kommer i job, idet du har 12 måneders karens ved indmelding som lønmodtager.
Som medlem af en A-kasse kan du også gøre brug af en række tilbud, som de typisk vil tilbyde dig. Du kan få karriererådgivning, hjælp til udarbejdelse af dit CV, forskellige kurser og meget andet. Desuden har mange af A-kasserne en række samarbejder med virksomheder rundt omkring i landet. Dermed kan du spare penge på eksempelvis din forsikring.


