Iværksætter: Sådan håndterer du dårlige betalere
Alle virksomheder vil opleve gener fra dårlige betalere, men især iværksættere og små og mellemstore virksomheder kan være sårbare overfor udeblivende penge.
En iværksættervirksomhed har ofte en stram økonomi, og dårlige betalere kan især blive et problem, hvis man har få og store salg i løbet af en måned. Omvendt kan dårlige betalere også sagtens blive en kilde til frustration og ærgrelse, selvom det blot er mindre beløb – især hvis listen af udeblivende betalinger begynder at hobe sige op.
Som iværksætter har du sikkert erfaret, at der altid er masser af arbejde. Mange iværksættere mangler ganske enkelt timer i døgnet, så det er ikke hensigtsmæssigt at skulle bruge en større andel af disse timer på at forsøge at indhente penge.
Henvend dig til kunden
I første omgang kan du starte med at henvende dig til den kunde, som mangler at betale for et produkt eller en ydelse. Antag til at starte med, at der blot er tale om en forglemmelse, og henvend dig også til kunden ud fra denne mentalitet.
Ved at have denne tilgang viser du tydeligt, at du tænker det bedste om din kunde. Dermed undgår du at skabe dårlig stemning – og samtidig rammer du ikke de kunder, som rent faktisk bare har glemt regningen.
Du kan vælge at sende rykkere ud med det samme, men en simpel påmindelse er ofte en god løsning til at starte med. Det behøver ikke at tage mange sekunder, hvis du blot sørger for at have en kladde liggende til denne type af henvendelser.
Undgå at skabe konflikt med kunden
Dit primære fokus i forhold til at inddrive udeblivende betalinger bør være at undgå konflikter med kunden. Du har muligvis retten på din side, men en utilfreds kunde kan skabe meget ravage for en nystartet virksomhed.
Sociale medier har gjort det muligt for alle at dele deres frustrationer, og hvis kunden føler sig dårligt behandlet, kan det sagtens blive til en træls sag for dig og din virksomhed.
Det er positivt, hvis du kan starte en konstruktiv dialog med kunden, men hvis du ikke føler at det er muligt, bør du i stedet holde dig til de juridiske formaliteter. Med andre ord er det sværere for en kunde at se sig vred på en formel rykkerskrivelse end på personlige henvendelser fra dig.
Hvis du ikke føler, at det vil være konstruktivt at henvende dig personligt til kunden, kan du springe dette trin over og i stedet gå direkte videre til næste trin.
Følg loven til punkt og prikke
Hvis du ikke får en reaktion på din henvendelse til kunden, bør du sende en rykker. Her er det vigtigt, at du følger loven til at punkt og prikke – nærmere præcist loven om renter ved forsinket betaling, som er §9b, stk 2.
Du må højest kræve et rykkergebyr på 100 kroner for hver rykker, og der må maksimalt blive udsendt tre af disse rykkere. Du må dog i princippet sende et ubegrænset antal af rykkere uden gebyr, selvom du naturligvis ikke må sende så mange, at det kan blive betegnet som chikane.
Som kreditor skal du også være opmærksom på, at der skal gå minimum 10 dage mellem at du afsender hver rykker. Det betyder også, at den oprindelige betalingsdato skal være overskredet med minimum 10 dage før du må sende den første rykker.
I forhold til rykkere har din debitor også visse rettigheder. For eksempel kan de gøre indsigelser over den ubetalte regning, og så mister du retten til at sende flere rykkere. Her bliver du i stedet nødt til at opgive kravet eller søge hjælp fra en inkassovirksomhed
Umiddelbart kan det lyde skræmmende at skulle håndtere en kunde, som gør indsigelser, men det er heldigvis meget sjældent, at det sker. Samtidig bærer indsigelsen også risiko for kunden, for de vil for eksempel komme til at betale omkostningerne, hvis de taber en eventuel retssag.
I de fleste tilfælde vil du opleve, at kunden betaler regningen. Alternativet er typisk, at du ikke oplever nogen reaktion fra kunden, og så bør du hente hjælp fra en inkassovirksomhed.
Hent hjælp udefra
Mange store virksomheder har deres egen inkassoafdeling, men den luksus har du ikke som iværksætter. Du kan dog stadig vælge at hente hjælpe udefra, for du kan sagtens finde en virksomhed, der laver der laver inkasso for dig, og som også gerne behandler opgaver fra små kunder.
Der er mange fordele ved at overlade indkrævningen til en professionel inkasso. Den primære fordel er, at du slipper for at skulle tænke mere på sagen, så du i stedet kan koncentrere dig om at få din virksomhed til at vækste og trives. Der også muligheder for at tage kurser i inkasso via Teknologisk Institut.
Inkassoselskaber er effektive i forhold til at behandle sager med dårlige betalere. Før du må sende en kunde til inkasso, skal de dog have mindst ét brev med varsel om inkasso. Ofte er denne advarsel nok til at få kunderne til at betale – også selvom de foregående rykkere ikke har klaret opgaven.
Du behøver ikke at være bekymret for din kunderelation, når du overlader en sag til et inkassoselskab. Ethvert professionelt inkassoselskab gør deres bedste for at finde en konstruktiv løsning med kunden, og derfor bliver din kunde også behandlet ordentligt. Samtidig har du dog også den fordel, at utilfredse kunder typisk vil se sig vred på inkassoselskabet og ikke på din virksomhed. Så bliver det ikke nemmere!

