Fortsæt til indhold

Sådan vælger du det rigtige booking-system!

Direkte

Valget af det rette online booking-system kan være med til at løfte en virksomhed. Systemerne er designede til såvel den nystartede selvstændige erhvervsdrivende som til ejere af en større virksomhed med flere afdelinger.

Der findes forskellige abonnementsløsninger. Der er også gode muligheder i de mere avancerede af de gratis booking systemer. Der findes ikke et entydigt svar på, hvilken løsning der passer til specifikke virksomheder. Det afhænger i høj grad af dine ønsker og behov. Det essentielle er, at du med et professionelt system ikke behøver at bekymre dig om bestillinger, kalendersystemer, betalinger, ændringer med videre.

Som selvstændig eller virksomhedsejer får du serveret et overskueligt overblik over alle dine bestillinger. Og med det rigtige set up får kunderne en god indledende kontakt til virksomheden.

Spar tid og penge med et online booking system, så du kan koncentrere dig om det mest væsentlige

Et online booking system kan være en central tidsbesparende faktor. Her behøver hverken oprettelse, registrering eller ændring af bestillinger at være besværligt.

Hos flere udbydere kan virksomhedsejere og selvstændige erhvervsdrivende selv vælge de ydelser, som de har brug for. Uanset virksomhedens behov, så behøver det ikke blive dyrt. Er du i tvivl om, hvorvidt det er noget for dig, så har man mulighed for at få et gratis booking system.

Når du har fundet den rette udbyder for dig og din virksomhed, så kan du dedikere 100 % af din tid til det væsentlige: nemlig drift og udvikling af din virksomhed og plejen af dine kunder.

Er du blevet nysgerrig på, om et booking system kan hjælpe dig? Hvis du læser videre, så vil du kort blive guidet igennem de mest væsentlige fordele samt eksempler på forskellige services og ydelser.

Booking systemer med et bredt spektrum af ydelser til den professionelle erhvervsdrivende

De bedste systemer til online booking kan meget mere end at sætte kundebestillinger op i en arbejdskalender.

Nogle udbydere tilbyder eksempelvis mulighed for direkte salg af produkter eller ydelser til kunderne gennem systemet. Her kan kunderne købe ydelser eller produkter hos dig både før, under og efter deres fysiske kontakt med virksomheden. Dermed kan man optimere sine muligheder for en passiv indkomst gennem mersalg.

Andre fordele indbefatter, at man kan oprette kundekartoteker, og at kunderne kan verificeres. Det giver sikkerhed samt mulighed for at kontakte kunden direkte. En anden fordel er, at man via automatiserede påmindelser til kunden kan reducere antallet af uønskede udeblivelser til en tidsbestilling.

Der findes også systemer på markedet, som man kan bruge til det interne arbejde. Her kan den private erhvervsdrivende indtaste arbejdsplaner for sig selv og sine medarbejdere online. Med en kalenderintegrationsfunktion er alle kalendere på forskellige devices altid opdaterede, så man får et samlet og opdateret overblik.

Yderligere services, som nogle udbydere tilbyder virksomheder, inkluderer regnskabsintegration, så man får bogført sine salg helt automatisk. Eller man kan få adgang til et kassesystem, til statistik og til lagerstyring. Med disse ydelser kan man nemt få overblik over nøgletallene i din forretning. Lageret bliver ajourført helt automatisk, så man kan bevare overblikket over økonomi og salg.

Ejere af virksomheder med flere afdelinger kan have en særlig interesse i at bevare overblikket. Dertil findes der løsninger, der er som skræddersyede til anvendelse på tværs af afdelinger. Her får man mulighed for at sammenligne de forskellige afdelingers performance og resultater, så man kan bruge sine kræfter de rigtige steder.

Der er ofte flere forskellige løsningsmuligheder på markedet såvel som hos den enkelte udbyder. Og det giver god mening. Som virksomhedsejer kan du komme rigtig langt med det rette booking-system til dig og dine kunder.