TV-julekalender 2020 - Sådan sender TV-kanalerne
Dette er sponsoreret indhold fra juleliv, publiceret 25.11.2020.
Julen er traditionernes tid. I Danmark er det det den vigtigste højtid overhovedet for danskerne, der fejrer den med masser af traditioner. Det er både julepynt, familietid, julegaver og en af de allervigtigste traditioner for specielt børn, men også mange voksne er julekalender på TV. Hvert eneste år er TV-julekalenderen et højdepunkt, som hele familien samles om, og de seneste par år har DR og TV2 rustet gevaldigt op, når det kommer til antal af julekalendere de begge to sender. I 00’erne sendte kanalerne to julekalendere hver - altså en for børn og en for voksne. Men i dag er der et eksorbitant stort antal af julekalendere, der både kan ses i TV, men også streames online på TV-kanalernes streamingtjenester. TV-julekalendere gennem tiden har budt på alt fra dukkefilm til nordiske guder, og i år bliver der også masser af tid til at jule med både nye julekalendere og gensyn med gamle klassikere. I denne artikel har vi derfor samlet et lille overblik over, hvad du kan finde i dit fjernsyn eller på din vante streamtjeneste denne jul. For der bliver masser af julekalendere at vælge i mellem for børn og voksne i alle aldre. Læs med her og bliv godt klædt på til at se julekalender i december, så du ved hvor du skal gå hen og se den julekalender du foretrækker.
DR med årets nye julekalender “Julefeber” samt andre gode gensyn
Vi lægger ud med Danmarks Radio, som var den kanal, der startede traditionen med TV-julekalendere i Danmark med serien “Historier fra hele verden”. I år bliver det dog til et helt nyt bekendskab, når der bliver tændt for første afsnit af den splinternye julekalender “Julefeber”. Derudover har DR Ramasjang også valgt at sende gensyn med Ramajetternes Jul og den legendariske julekalender “Nissebanden”. Desuden kommer en ny adventskalender for voksne med titlen “Jul med Trines mor”.
TV2 sender gensyn med Juleønsket, Pyrus og Natholdet
TV2 disker op med ligeså legendariske klassikere, når der bliver blændet op for den allerførste julekalender med Pyrus -”Alletiders Jul”. Derudover kan man De Nattergales “The Julekalender” på TV2 Charlie, der er den mest populære voksenjulekalender nogensinde. Desuden kan “Jul I Valhal” findes på TV2Play, ligesom TV2 også kommer med en adventskalder ved navn “Grethes Jul”. Julekalenderen i original sendetid klokken 20.00 bliver med engle og dæmoner i “Juleønsket” fra 2015, der bliver genudsendt for første gang efter premiereåret.

