Fortsæt til indhold

Sådan forbereder du virksomhedens mennesker til fremtiden

Fokuserede og motiverede mennesker skaber de bedste resultater. Derfor kan det både som leder og medarbejder give rigtig god mening at arbejde målrettet på at træne sit mindset for at blive mere forandrings- og udviklingskompetent og få mere styrke, selvtillid og robusthed til at kunne præstere godt professionelt.

Foto: Birgitte Ahlman, som har skabt konsulent og rådgivningsfirmaet Co:Act
Direkte

Det er vigtigt, at man både som leder og medarbejder har et stærkt mindset, for at man virkelig kan opnå succes. Man skal have selvtilliden, koncentrationsevnen og robustheden til at præstere, så man kan nå sine egne og virksomhedens professionelle mål. Derfor har Birgitte Ahlman skabt rådgivningsfirmaet Co:Act, som hjælper virksomheder, elitesportsudøvere og private med at udvikle et stærkere, mere handlekraftigt, positivt og robust sind til gavn for professionel og personlig trivsel og præstationsevne. Birgitte Ahlman har stiftet Co:Act, hvor hun med erhvervsrådgivning, coaching og mindset træning hjælper primært ledere med at kunne præstere deres bedste gennem hele deres arbejdsliv og samtidig have en god trivsel og et stærkt mindset.

Et træningsforløb som gør dig mentalt stærk og robust

Mindset træningsforløbet har hun udviklet med udgangspunkt i metakognitiv teori og i hendes ledelses- og undervisningserfaring. Træningen fungerer som et kompetenceudviklingsforløb, hvor mindset styrkes og udvikles gennem teoretisk indsigt og konkrete øvelser og redskaber. Det er altså ikke nødvendigt at vende hver sten i sit indre for at blive mentalt stærk og robust. Det kan læres præcis som enhver anden kompetence. Derfor er forløbet til alle, der vil styrke deres præstationsevne og trivsel. Samtidig er det et forløb, som virksomheder med fordel kan tilbyde deres medarbejdere, sådan at de står stærkere både nu og i fremtiden.

Fem fordele ved at arbejde med mental træning i dit professionelle liv

Der er mange gode grunde til, at du skal vælge at arbejde med dit mindset i en professionel kontekst. Co:Act arbejder med mental træning ud fra et mål om at skabe større trivsel og succes i virksomheder. Herunder kan du læse de fem vigtigste grunde til, at du skal arbejde med mental træning i dit professionelle liv.

Øget bevidsthed om dine tanker og følelser

Med Co:Acts mentale træning får du øvelser, der træner dig i at opnå en øget bevidsthed om dine egne tanker og følelser. Ved hurtigere at kunne gennemskue, hvad der foregår i dit indre, bliver du bedre til at identificere og tackle de negative tanker og adfærdsmønstre, så de ikke kommer til at begrænse din professionelle performance.

Større fokus og bedre koncentrationsevne

Det mentale træningsforløb hjælper dig også til at kunne forbedre dit fokus og styrke din koncentrationsevne. Her arbejder du nemlig med at blive bedre til at fokusere på dét, der er det vigtigste lige nu, uden at blive forstyrret af de negative tanker. Det gør det muligt at blive mere produktiv og effektiv på arbejdspladsen og dermed opnå en større tilfredshed.

Mere selvtillid, motivation og handlekraft

Mental træning hos Co:Act kan også give dig en større selvtillid samt mere motivation og handlekraft. Når du forbedrer din mentale styrke og din evne til at fokusere, bliver du også mere motiveret til at tage aktion, gå efter dine drømme og arbejde målrettet for at nå dine mål. Det vil i sidste ende skabe bedre resultater og en større glæde i dit professionelle liv.

Bedre evne til at håndtere udfordringer og stress

Ved at lære at finde ro i sindet og navigere i dine tanker på en konstruktiv måde, kan mental træning hjælpe dig med at håndtere forandringer og udvikling på arbejdspladsen. Det gør også, at du kan reducere stress og undgå negativ påvirkning på dit mentale og psykiske helbred samt forbedre din performance og trivsel.

Mere trivsel og bedre resultater på arbejdspladsen

I sidste ende kan mental træning hjælpe dig til at forbedre dit arbejdsliv markant. Udover kurset i mental træning tilbyder Co:Act blandt andet også hjælp til, at virksomheder kan forberede sig på fremtiden og kan opbygge fokus og resiliance, der er tilpasset det hurtigt skiftende forretningsmiljø. Hos Co:Act hjælper de både med opbygning af virksomhedens strategi, værdigrundlag, ledelseskompetencer, psykiske arbejdsmiljø, kultur og infrastruktur, som er skræddersyet til virksomhedens specifikke behov.

Du har selv magten til at skabe fokus og robusthed

Birgitte Ahlman har også lige udgivet bogen ’Du har magten – skabelsen af et fokuseret og resilient mindset’, hvor hun giver opskriften til, hvordan man lærer at navigere i sit indre liv for at skabe den bedst mulige trivsel, fokus og præstationsevne. I bogen deler hun et budskab om, at man skal tage magten tilbage til sig selv, da hun ikke mener, at virksomheder skal være ansvarlige for deres medarbejderes trivsel. I stedet skal de støtte medarbejderne til selv at være det. Hun mener, at det er synergien mellem virksomhedens visioner og menneskerne i virksomheden, der skal styrkes for at skabe gode præstationer, fokus og resilience hos begge parter. I bogen deler hun konkrete bud på, hvordan man som virksomhed kan sørge for at skabe de bedst mulige rammer for, at medarbejderne kan få succes og trives på arbejdspladsen.

Foto: Nykøbing Falsters ligahåndboldhold, som er blevet undervist af Co:Act