Hvor går du hen, hvis du drømmer om en funkisvilla?
Funkishuse har i efterhånden mange år været en efterspurgt boligtype hos danskerne.
De rene flader og det stringente udtryk ligger godt i tråd med de ønsker, som mange nybyggere og boligkøbere har til deres hjem i dag.
Menzer & Kristensen er en af Danmarks førende aktører inden for nybyg af arkitekttegnede funkisvillaer, hvis fokus på gennemtænkte specialløsninger har gjort dem til et populært valg hos nybyggere med en forkærlighed for funkis.
Efter voksende efterspørgsel udvidede arkitekt- og byggevirksomheden i 2023 sit dækningsområde til Sjælland, så nybyggere i hele Danmark nu kan få hjælp til at omsætte villadrømmen til virkelighed.
Skræddersyet funkisbolig efter dine behov
Hos Menzer & Kristensen bliver alle huse tegnet individuelt. Det sker i et tæt samspil mellem kunden, en erfaren byggerådgiver og tegnestuen, som hjælper med at forløse idéer og drømme i et samlet, harmonisk udtryk.
Udgangspunktet er altid den enkelte families ønsker og behov, men blandt de typiske kendetegn for en villa fra Menzer & Kristensen er klare, gennemgående linjer, naturligt lysindfald og materialer af høj kvalitet.
Modsat mere konventionelle typehusfirmaer er rammerne vide hos byggefirmaet, der ofte bygger huse lidt ud over det sædvanlige med et væld af specialløsninger. Det kan for eksempel være villaer med parterre på skrånende terræn, en atriumgård i centrum af huset eller vandkantsvillaer med store tagterrasser.
I 2023 fik Menzer & Kristensen desuden som den første virksomhed i branchen certificeret et hus efter den nye DGNB Villa-certificering, som vidner om den høje kvalitet af byggeriet.
Oplev et nybygget funkishus
Funkishuse er ofte kendetegnet ved at være højloftede og veloplyste med store, regulære rum og gode overgange mellem ude og inde, for eksempel i form af store vinduespartier og overdækkede terrassemiljøer.
Vil du ud og opleve det med egne sanser, har Menzer & Kristensen opført inspirationshuse flere steder i landet, som holder åbent i weekenden. Her kan du samle inspiration til dit drømmehus og få en uforpligtende snak med en byggerådgiver.
Besøg Menzer & Kristensen og få inspiration til nybyg i funkisstil.



