Lars Løkke og landbruget i hed omfavnelse
I producerer verdens bedste og mest klimavenlige fødevarer, fastslog statsminister Lars Løkke Rasmussen på årets delegeretmøde i Landbrug & Fødevarer. Landmændene kvitterede med stående klapsalver til regeringschefen.
I en årrække fløj porcelænet gennem luften i forholdet mellem landbruget og Venstre.
Faktisk er det kun få år siden, at de to mangeårige allierede var i åbent, højtråbende politisk håndgemæng og balancerede på kanten af en skilsmisse.
Nu er skårene i den grad blevet klinket. Limen har først og fremmest været den meget omdiskuterede landbrugspakke, der…



