Erhverv
0

Alibaba-salg gik amok: Handler for 55 mia. kr. på én time

Singles' Day, der er blevet et stort tilløbsstykke i Kina, skaber enormt milliardsalg.

Jack Ma er blevet en af Kinas mest velhavende mænd ved at stifte e-handelsplatformen Alibaba. Foto: Imaginechina via AP Illustration: Finans

Kinesiske Alibaba har på én time solgt varer for så mange penge, at det stort set svarer til halvdelen af medicinalselskabet Novo Nordisks salg på et år.

Singles' Day, der har sin oprindelse i 2009 og blev skabt som et modstykke til Valentine's Day, er noget, særligt kineserne har taget til dig. Og det kommer i den grad til udtryk økonomisk.

På bare én time lykkedes det Alibaba at sælge varer for hele 55 mia. kr., og da det gik vildest for sig, var der 256.000 transaktioner per sekund, skriver erhvervsmediet Bloomberg.

Hvad forbrugerne helt præcist købte mest af, er uklart, men der var bl.a. alt fra iPhones til hummere på tilbud. Bemærkelsesværdigt er det i øvrigt også, at hele 93 pct. af transaktionerne blev gennemført via mobiltelefoner.

Som en del af begivenheden holdt Alibaba en kæmpe gallafest, der bl.a. havde den udskældte tennisstjerne Maria Sharapova og rapperen Pharrell Williams blandt de deltagende.

BRANCHENYT
Læs også