Erhverv

Investeringsøkonom: Ledelsesflugt gør ondt værre for Lauritz.com

Topdirektøren og tæt på halvdelen af bestyrelsen har forladt et Lauritz.com midt i en krise.

Artiklens øverste billede
Parret Bengt Sundstrøm og Mette Rode står bag Lauritz.com. Arkivfoto

Det gældsplagede og problemramte Lauritz.com har fredag aften mistet sin administrerende direktør og tre ud af syv bestyrelsesmedlemmer grundet uenigheder om "ledelsesstilen".

Masseflugten skete midt i en periode, hvor Lauritz.com kæmper med stor gæld og underskud. Investeringsøkonom i Nordnet Per Hansen råder investorer til at holde nallerne fra aktier i selskabet.

- Lauritz.com står i en problematisk situation.

- Og det faktum, at næsten halvdelen af bestyrelsen og den direktør, der var udset til at redde selskabet, er gået fra borde, gør ikke situationen bedre, siger Per Hansen.

Den nu forhenværende direktør Erik Nordberg, der tiltrådte fjerde september, blev præsenteret som ham, der skulle sætte skub i salget.

Og den mest prominente af de bestyrelsesmedlemmer, der har forladt bestyrelsen, Henrik Blomquist, er samtidig administrerende direktør for Bure Equity, Lauritz.coms næststørste aktioner med 11,3 procent af aktierne.

Siden Lauritz.com kom på børsen i sommeren 2016 er der kommet næsten ene dårligt nyt frem om selskabet.

Selskabet har været ramt af historier om fusk på selskabets auktioner og er plaget af vigende salg og underskud.

Det samtidig med, at selskabet har en stor gæld på over 250 millioner kroner. Den bliver presset i 2018 og forfalder i 2019.

- Problemet for dem er, at de har for meget gæld og for lav indtjening. Og de har ikke rigtigt noget, de kan sælge for at skrabe penge sammen.

- Når man tjener for få penge, og ikke har mulighed for at få tilført kapital, så står man i en situation, hvor man ikke nødvendigvis selv er herre over sin egen skæbne, siger Per Hansen.

Skal Lauritz.com redde sig via et aktiesalg, så vil det sandsynligvis betyde, at stifter og bestyrelsesformand Bengt Sundström og hans kone Mette Sundström skal afgive kontrollen med selskabet. De sidder sammenlagt på 60,5 procent af aktierne.

Per Hansen vil dog ikke råde nogen til at købe aktier i Lauritz.com, hvis aktier siden børsnoteringen er faldet med 66,1 procent.

- Der er ingen ræson i at købe Lauritz.com-aktier lige nu. Det eneste, vi ved, er, at vi ikke ved, hvad der skal ske.

- Måske kommer der en løsning, hvor de nuværende ejere bliver nødt til at give slip, og først der, mener jeg Lauritz.com er til at investere i igen. Men vi ved det ikke.

- Man må sige, at med det vi ved nu, så var børsnoteringen af Lauritz.com en stor fejl, siger investeringsøkonom hos Nordnet Per Hansen.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.