Landbruget advarer om mangel på folk: Efterlyser flere udlændinge
På kun ni måneder er manglen på folk blevet den klart største udfordring for mange virksomheder i landbruget. Udlændinge fylder de tomme pladser, men landbrugstoppen frygter, at arbejdskraften snart går uden om Danmark.
Siden sidste efterår er antallet af virksomheder i landbruget, der ser mangel på folk som den største barriere for vækst, steget fra 5 til 27 pct. Samtidig må 30 pct. af dem ”altid” eller ”ofte” ansætte en udlænding, fordi de ikke kan få danskere til deres ledige stillinger.
Det viser en rundspørge blandt 79 fødevare- og industrivirksomheder med en samlet omsætning på over 80 mia. kr. i landbruget, og tendensen med mangel på folk bekræftes i den seneste halvårlige rekrutteringsanalyse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Det giver branchen store problemer, da det også i stigende grad bliver sværere at hente EU-borgere til Danmark.
»Vi kan se, at interessen for at komme til Danmark er faldet, fordi der er brug for dem i deres hjemlande. Så der er rift om dem,« siger adm., direktør i Landbrug & Fødevarer, Karen Hækkerup.
Hun afviser, at de danske ledige kan fylde hullerne, fordi manglen både drejer sig om kvalificeret arbejdskraft, som ikke er i områderne, samt lysten og viljen til at flytte til andre egne af landet.
»Hvis der er nogen, der har en illusion om, at man kan kombinere de ledige, vi har i Danmark, med arbejdspladser, så er det en stor fejltagelse. Vi har brug for at kunne tiltrække arbejdskraft. Både højtuddannede, men også folk, der er villige til at være her og hjælpe de steder, der er behov for det,« siger Hækkerup.
Samme melding kommer fra cheføkonom i Nykredit, Tore Stramer. Havde det ikke været for udlændinge særligt i landbruget og byggeriet, havde de 30 pct. af landbrugets virksomheder, der angiver manglen som et problem, »været væsentligt højere«.
Han ser to problemer:
»Man kan dels være bekymret for, at vi begynder at se væsentlig mindre tilgang af udenlandsk arbejdskraft og går en periode i møde, hvor manglen bliver mere udtalt. Og dels er der et mismatch mellem de ledige stillinger og de danske ledige, for det er for forenklet at sige, at de 100.000 ledige kan tage de ledige job. Ledigheden er i et niveau, hvor det er svært at bringe det længere ned,« siger Tore Stramer.
Den opfattelse har man også i Dansk Industri, som samtidig efterlyser flere udlændinge.
»Næsten 40 pct. af vores medlemmer svarer i en undersøgelse, at de inden for det seneste år har haft stillinger, de ikke kunne få besat. Her har de udenlandske medarbejdere været utrolig vigtige for væksten, hvilket gør det mere bekymrende, at antallet, der kommer, falder, og det øger risikoen for, at opsvinget kommer til at flade ud,« siger underdirektør i DI, Steen Nielsen.
