Milliardæren med over 40 år i det varme sæde: »Jeg burde gå på pension. Men hvad skal resten af mit liv komme til at gå med?«
Indsigt: Bent Jensen har forvandlet familiens lille værksted til en milliardvirksomhed. Han har aldrig taget et lederkursus, og han vil hellere spille violin til folkedans end spilde tid på et netværksmøde.
Vi husker livet i brudstykker. Små lysglimt, mørke fragmenter og lidt grå masse, der klæber årene sammen. Tag nu Bent Jensens liv. Over en halv million timer er passeret, siden byen Nordborg fik fornøjelsen af ham i 1951. Han blev til drengen, der skruede knallertmotorer på sæbekassebiler; der blev til den unge mand, som mod sin vilje overtog familievirksomheden;…


