Erhverv

5.500 James Bond-biler tilbagekaldes i USA

Problemer med bl.a. batterierne har fået den britiske producent af sportsbiler Aston Martin til at trække flere biler tilbage.

Aston Martin, der producerer sportsbiler til  James Bond-filmene, tilbagekalder flere biler. Her et foto fra filmen Spectre. Foto: AP Photo/Angelo Carconi, ANSA

»Et ikonisk forhold«.

Sådan beskriver Aston Martin relationen mellem James Bond og bilproducenten, der står bag en række sportsbiler, som filmfiguren anvender i de verdenskendte film.

Nu må agent 007's bilproducent trække flere af sine bilmodeller tilbage i USA.

Det skriver Reuters, som har fået indsigt i dokumenter fra amerikanske National Highway Traffic Safety Administration (NHTSA).

Tilbagekaldelsen sker ifølge nyhedsbureauet, efter der er oplevet problemer med flere af bilernes strømforsyninger, batterikabler samt med parkeringssystemenerne.

Sidstnævnte problem kan bl.a. resultere i, at bilerne begynder at trille, selv om de er parkerede, hvilket øger risikoen for uheld.

I alt drejer det sig om 5.446 biler, herunder bl.a. modellerne DB9, DBS, Rapide, Virage og Varquish.

Tilbagekaldelsen forventes at begynde den 1. februar 2018, hvor Aston Martin forbereder sig på en børsnotering eller salg af selskabet, skriver Reuters.

Læs også
Top job