Erhverv
BREAKING

Firkløver bag Confac høster milliongevinst under byggeboom

Byggeaktiviteten er høj, og efterspørgslen på betonelementer enorm. Det nyder ejerne af betonelementproducenten Confac godt af. De hiver et tocifret millionudbytte ud, viser nyt regnskab.

De fire Confac-stiftere får del i det tocifrede millionresultat, som betonelementvirksomheden har præsteret i 2016/17. Også medarbejderne får en bid af udbyttet. Fra venstre ses de fire stiftere, Hans Verner Lind, Frank Laursen, Peter Adamsen og til sidst Erling Holm, som er adm. direktør. Foto: PR

Ejerne bag betonelementproducenten Confac fra Randers hiver millioner ud af driftsselskabet i udbytte efter et år, som har budt på massiv efterspørgsel og en forbedret evne til at tjene penge.

Resultatet før skat lander på 27,5 mio. kroner i det skæve regnskabsår 2016/17. Resultatet får ejerne til at udlodde et udbytte på 15,3 mio. kroner mod 10 mio. kroner året før. Ejerkredsen består af Confac Holding, som de fire oprindelige stiftere af selskabet ejer, og af Confacs medarbejdere, der tilsammen ejer omkring 10 pct. af virksomheden...

BRANCHENYT
Læs også