Erhverv

Kendt boligkæde skovler penge ind til ejerne

Illums Bolighus, der bl.a. har en tidligere Carlsberg-direktør i ejerkredsen, er en gylden forretning.

Artiklens øverste billede
Det oprindelige Illums Bolighus, som ligger på Strøget i København, har i løbet af de seneste godt 10 år fået nye medlemmer af familien i Sverige, Norge og Tyskland. Arkivfoto: Torben Stroyer

På trods af en brand i Illums ikoniske bolighus på Amagertorv i centrum af København i september, fortsætter indretnings- og møbelkæden med at skovle penge ind til ejerkredsen, der tæller flere prominente erhvervspersoner.

Illums Bolighus, der indtil 2005 var ejet af kapitalfonden Axcel, fik i finansåret 2016/17 et resultat før skat på 57 mio. kr., mens ejerne hev 35 mio. kr. ud af firmaet. Det viser et nyt regnskab.

I takt med at økonomien er ved at komme op i gear, venter ejerne, at den positive udvikling fortsætter, og at både omsætning og resultat øges i indeværende finansår.

Illums Bolighus, der sælger alt fra undertøj til kaffekander og designersko fra Jimmy Cho, var kun til stede i Danmark, da den nuværende ejerkreds med adm. direktør Henrik Ypkendanz i spidsen købte selskabet.

Siden er der udvidet i Sverige, Norge og Tyskland, ligesom der senest er åbnet butik ved Tivoli i København. Derudover rykkes der en smule rundt på placeringerne, hvor en butik i Stockholm senest flyttede adresse i oktober, mens en butik i Oslo rykker til sommer.

Den velsmurte pengemaskine, som Illum har udviklet sig til, fik i september direktør og medejer Henrik Ypkendanz til at fortælle til Børsen, at kapitalfonde og rådgivere jævnligt henvender sig for at høre, om ikke de må købe firmaet.

Men det afviste Ypkendanz, der har arbejdet i bolighuset, siden han som 20-årig stod i lære.

Og så åbnede han alligevel for, at det måske godt kan komme på tale.

»Det ville være forkert, hvis jeg sagde, at vi ikke indimellem gør os overvejelser om fremtiden. Men de seneste år har vi kunnet trække et trecifret millionbeløb ud af selskabet, så vi er på ingen måde tvunget til at sælge af økonomiske grunde. Det er ikke på tegnebrættet på nuværende tidspunkt,« sagde direktøren til Børsen og meldte sig selv klar til at købe yderligere aktier, hvis andre i ejerkredsen blev fristet til at sælge.

Udover direktøren, der ejer omkring halvdelen af selskabet, tæller ejerkredsen bl.a. den tidl. Carlsberg-topchef Flemming Lindeløv samt godsejerne Søren Martin Nymann og Svend Theodor Kallehave.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.