Rekord: 10 ultrarige amerikanere gav 85 mia. kr. væk sidste år
Det samlede beløb fra de 10 største donationer til velgørenhed sidste år var mere end dobbelt så stort som i 2016.
De 10 største donationer til velgørenhed i USA lå sidste år på over 85 mia. kr. Det er mere end dobbelt så meget som i 2016, hvor beløbet var 35 mia. kr.
Den store stigning skal ses på baggrund af meget store stigninger på aktiemarkederne og rekordoverskud i de fleste virksomheder. Blandt andet derfor blev der også langt flere penge til velgørenhed i USA end normalt.
2017 blev med andre ord det »bedste« år for modtagere af velgørenhed i det seneste årti, skriver The Chronicle of Philanthropy.
| Top 10 - største donationer | Beløb i mia. danske kr. |
|---|---|
| Bill Gates | 38,5 |
| Mark Zuckerberg | 15,9 |
| Michael Dell | 8,3 |
| Henry Hillmann | 6,7 |
| Florence Irving | 5 |
| Heller Diller Foundation | 4,19 |
| Roy Vagelos | 2,1 |
| Clark Foundation | 1,8 |
| Henry Samueli | 1,67 |
| Jack & Laura Dangermond | 1,38 |
Listen over de 10 største donationer i 2017 toppes af Bill Gates fra Microsoft med Facebook-stifteren Mark Zuckerberg på andenpladsen. Plads nummer tre indtages af Michael Dell fra it-virksomheden Dell Technologies.
Modtagerne af donationerne fra top 10-listen består af fire fonde, fire universiteter og en naturfredningsfond. Et af universiteterne, Columbia, fik to af donationerne fra listen.
The Chronicle of Philanthropy offentliggør hvert år en top 10-liste over de største gaver, som individuelle givere eller deres fonde har offentliggjort.
Top 10 over de største donationer i 2017:
- Bill Gates - 38,5 mia. kr.
- Mark Zuckerberg - 15,9 mia. kr.
- Michael Dell - 8,3 mia. kr.
- Henry Hillmann - 6,7 mia. kr.
- Florence Irving - 5 mia. kr.
- Heller Diller Foundation - 4,19 mia. kr.
- Roy Vagelos - 2,1 mia. kr.
- Clark Foundation - 1,8 mia. kr.
- Henry Samueli - 1,67 mia. kr.
- Jack & Laura Dangermond - 1,38 mia. kr.


