Erhverv
0

For meget fusk og skattefifleri? Små virksomheders bløde regnskabsregler bør kulegraves

Det bør undersøges, om de gentagne lempelser af revisionspligten giver mere fusk og skattefifleri. Det siger to revisionseksperter. Den svenske Riksrevision anbefaler, at revisionspligten af samme grund genindføres.

Foto: Arkiv

De seneste års gentagne lempelser af revisionspligten for mindre danske virksomheder kan have haft nogle væsentlige og negative konsekvenser.

Det bør føre til en større granskning af forholdene, mener to revisionseksperter. De reagerer på en lignende undersøgelse i Sverige, som kort før jul fik den svenske Riksrevision til at anbefale, at man genindfører revisionspligten for små virksomheder.

»Da man startede med at ophæve revisionspligten, var tanken, at der skulle tilføres ekstra ressourcer til Skat, således at Skat kunne forebygge og opdage den øgede svindel, som man godt var klar over ville blive resultatet. Men vi ved jo alle sammen, hvordan det er gået med Skat de sidste 10-15 år,« siger Kim Klarskov Jeppesen, studieleder og professor i revision ved handelshøjskolen CBS.

Lempede revisionskrav

Siden 2006 er der sket betydelige lempelser i kravene til revision for virksomheder. Motivet har overordnet været at fri de mindre virksomheder for unødvendlige omkostninger.

Lempelserne gælder de såkaldte regnskabsklasse B-virksomheder, dvs. anpartsselskaber og aktieselskaber med begrænset hæftelse og med en balancesum på under 44 mio. kr. , en omsætning på under 89 mio. kr. og under 50 ansatte.

De havde frem til 2006 revisionspligt.

2006: Mindre virksomheder med en omsætning på op til 3 mio. kr. i omsætning kan fravælge revision.

2011: Grænsen for valgfri revision rykkes op fra 3 mio. kr. til 8 mio. kr. i omsætning.

2013: Regnskabsklasse B-virksomheder med en omsætning på over 8 mio. kr. kan vælge at erstatte revision med en udvidet gennemgang af regnskabet. Holdingselskaber med en omsætning op til 8 mio. kr. kan fravælge revision.

Kilde: FSR

Han støtter derfor, at man gennemfører en undersøgelse som den svenske, selvom man formentlig kunne bruge de svenske konklusioner direkte på danske forhold.

Også professor Claus Holm fra Aarhus Universitet tror, en undersøgelse er en god idé.

Han har ikke læst den svenske undersøgelse endnu i sin helhed, så han kan ikke vurdere, om konklusionen kan bruges på danske forhold også.

»Men min rygmarvsfornemmelse er, at det nok vil være en god idé at lave en lignende undersøgelse af de danske forhold. Det kunne derfor være fornuftigt at bruge de beføjelser, som er tildelt det nye Revisorrådet under Erhvervsstyrelsen som udgangspunkt for en diskussion eller undersøgelse af lovgivningens effekter,« siger Claus Holm, professer ved Aarhus Universitet.

Revisorrådet er et organ, der blev nedsat i 2016, og som skal rådgive regeringen om revisorforhold generelt.

Herfra siger formanden, Jens Lundager, at rådet endnu ikke har diskuteret sagen.

»Men jeg synes, at det vil være naturligt, at vi i Revisorrådet drøfter den svenske undersøgelse, og om den giver anledning til anbefalinger fra rådet,« siger Jens Lundager.

De danske revisorers forening, FSR, har længe peget på de mulige negative konsekvenser af lempet revisionspligt i form af regnskabsfejl, der ikke bliver spottet, og tilsvarende uregelmæssigheder og svindel, der ubemærket glider igennem.

Det gavner heller ikke virksomhederne, mener FSR-direktør Charlotte Jepsen.

»I mange tilfælde vil manglende revision af regnskabet betyde ekstra krav om sikkerhed eller en højere rente på finansieringen,« påpeger Charlotte Jepsen.

Det lykkedes ikke at få en kommentar fra erhvervsminister Brian Mikkelsen.

BRANCHENYT
Læs også