Erhverv

Ryanair hyrer forhandlere til fagforeninger

Det irske luftfartsselskab er på vej til at anerkende fagforeninger og kollektive overenskomster i de 20 lande, hvor det opererer.

Ryanair skifter stil når det gælder kollektive overenskomster. Foto: Matt Dunham/AP

Ryanair jagter lige nu chefer, der kan håndtere fagforeningerne i de lande, hvor luftfartsselskabet oprererer.

Det fremgår af et jobopslag på Ryanars hjemmeside, hvor der er slået et antal ledige stillinger op med titlen ”industrial relations managers”. Selskabet skriver dog direkte, at det i de jobs søger folk til at håndtere fagforeninger og forhandle med disse.

Irske Ryanair meddelte nemlig i december, at selskabet nu pludseligt vil anerkende fagforeninger. Det budskab gentages i det nye stillingsopslag, hvor der står:

»Ryanair vil rekruttere et antal "relations managers" som skal lede de forhandlinger og levere kollektive aftaler med fagforeninger i 20 lande.«

Det irske selskab, der har den ofte farverige Michael O'Leary som koncernchef, har tidligere været i åben krig med fagforeninger i en række lande – også Danmark. Men gennem selskabets 32 år lange historie har det hidtil været en principiel holdning om ikke at ville forhandle overenskomster.

Det er der nu blødt op på og holdningen er angiveligt skiftet efter bl.a. trussel om en større strejke. På samme tid er selskabet ramt af mangel på piloter og derfor måske ekstra sårbar over for en eventuel konflikt.

Michael O'Leary har ellers tidligere truet med at flytte arbejdspladser væk fra lande, hvor fagforeninger gør det svært at drive forretning. Og Ryanir var således i et hårdt slag med danske fagforeninger i 2015. En sag der dog endte med et nederlag i Arbejdsretten.

BRANCHENYT
Læs også