Erhverv
0

Ryanair vil kapre konkurrent

Det irske luftfartsselskab går ind i budkampen om konkurrenten Niki i Østrig.

Niki Lauda er angiveligt nu i budkamp med Ryanair om luftfartsselskabet Niki. Arkivfoto.

Mens det irske lavprisselskab ruster sig gennem nye aftaler med de ansatte og fagforeninger satses også på ekspansion.

Nyhedsbureauet Reuters skriver mandag aften, at Ryanair med koncernchef Michael O'Leay i spidsen går efter at overtage dele af det konkursramte selskab Niki i Østrig.

Ryanair har angiveligt taget kontakt til kuratorerne for at indikere interesse i at overtage noget af flyselskabet Niki.

Tidligere på mandagen sagde den tyske kurator ellers, at målet fortsat er at sælge hele Niki til British Airways moderselskab IAG.

Der er dog fortsat uneighed mellem myndighederne i Østrig og Tyskland om, hvor konkursen skal administreres.

Tidligere har det også været fremme, at den tidligere Formel 1 stjerne Niki Lauda, der faktisk grundlagde luftfartsselskabet i Østrig, kan være en aktuel køber. Budene om overtagelse skal være givet inden 19. januar.

BRANCHENYT
Læs også