Erhverv

Redningsplanen på Amager Bakke er kuldsejlet - kæmperegning truer københavnerne

Professor kritiserer politikerne for at overhøre advarsler og bygge et milliard-anlæg, der var alt for stort.

Artiklens øverste billede
Københavns overborgmester Frank Jensen (S) stod i spidsen for beslutningen om at bygge Amager Bakke i størrelse XL. Nu er hans økonomiske redningsplan faldet fra hinanden. Foto: Gregers Tycho

Den langsigtede økonomiske redningsplan, der skulle forhindre milliardtab på københavnernes nye store affaldsanlæg Amager Bakke, er kuldsejlet. Det står klart, efter Københavns Kommune har opgivet planerne om at flytte tonsvis af affald fra Vestforbrænding i Glostrup til Amager Ressourcecenter (ARC), der driver det nybyggede affaldsanlæg på Amager i København.

Problemet er, at det 4 mia. kr. dyre Amager Bakke er blevet bygget alt for stort og dyrt i forhold til københavnernes affaldsmængder. Nu mangler der affald for at få anlæggets økonomi til at hænge sammen, og det bliver altså ikke affaldet fra Vestforbrænding, der skal være med til at begrænse tabet.

»Det betyder, at der skal laves en ikke ubetydelig revision af genopretningsplanen,« erkender ARC's bestyrelsesformand Lars Weiss (S).

Problemerne på Amager Bakke blev tydelige for politikerne i de fem ejerkommuner, da konsulenthuset PWC i foråret 2016 regnede sig frem til, at anlægget styrede mod et tab på 1,9 mia. kr. Borgmestrene i de fem ejerkommuner gik sammen og udarbejdede en redningsplan, som skulle forhindre milliardregningen til borgerne.

Amager Bakke er tegnet af superarkitekten Bjarke Ingels med en 90 meter høj skibakke på toppen, som efter planen åbner til efteråret. Foto: Christoffer Regild/ARC

Københavns overborgmester Frank Jensen (S) har valgt at svare skriftligt på spørgsmålet om, hvad han nu vil gøre for at forhindre en kæmperegning til københavnerne.

»Der er tid til at finde løsninger, og Københavns Kommune arbejder sammen med de øvrige ejerkommuner i ARC stadig for at finde en løsning, som kan forbedre den langsigtede økonomi i ARC. Mit mål er naturligvis at sikre, at der ikke bliver en ekstraregning til forbrugerne,« skriver Frank Jensen.

Ingen af de øvrige ejerkommuners borgmestre har svaret på, hvordan de nu vil redde økonomien i Amager Bakke.

Hvis ikke politikerne finder en model til at lappe hullet i redningsplanen, ender regningen hos borgerne i form af et højere affaldsgebyr, fastslår professor Brian Vad Mathiesen fra Institut for Planlægning på Aalborg Universitet.

»En beslutning om for stort et anlæg er mangel på rettidig omhu. Man burde have besluttet sig for et mindre anlæg, som jeg og andre påpegede for år tilbage,« siger Brian Vad Mathiesen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.