Peter Simonsen, født 1991, er nyhedsredaktør på Finans. Han er uddannet ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus og har været tilknyttet adskillige af Jyllands-Postens redaktioner, først som praktikant og senere som journalist på Finans, hvor han primært skrev om virksomheder og iværksætteri.
Peter er tidligere elitesportsudøver i den ædle disciplin badminton, men nøjes i dag med lange løbeture i området omkring Egå, hvor han bor. Som indfødt nordjyde ved Peter, hvad det vil sige at holde begge ben på jorden, dog med undtagelse af når AaB vinder i fodbold. Da er humøret højt – og selvtilfredsheden ligeså.
Som registreret bruger kan du gemme artiklen til senere læsning.
Varer, der går i stykker, manglende leveringer og penge, der bliver trukket, før en vare overhovedet er sendt.
Den danske netbutik BeautyHome.dk er både på Facebook og Trustpilot under hård beskydning fra utilfredse kunder, der føler sig snydt. Nu er ejeren meldt til politiet for bedrageri og svindel, skriver sn.dk.
BeautyHome.dk, der sælger varer produceret i Kina, er ejet af den 21-årige iværksætter Niklas Fahnøe Pedersen. I oktober bragte Nordvestnyt historien om, at han havde omsat for sin første million.
Men en række udfordringer hos BeautyHome har ført til stribevis af sager om kunder, der føler sig enten dårligt behandlet eller direkte snydt.
Niklas Fahnøe Pedersen har nu midlertidigt lukket sin netbutik for at få styr på forholdene.
»BeautyHome tager ikke imod flere nye bestillinger for en kort periode, grundet en række problemer, som vi skal have rettet op på for at kunne sikre vores kunder den bedste service i fremtiden,« skriver BeautyHome på sin hjemmeside.
Midt- og Vestsjællands Politi bekræfter over for sn.dk, at BeautyHome er anmeldt for bedrageri og svindel. Ejeren afviser, at han har snydt nogen.
Der er ifølge Jakob Steenstrup, jurist hos Forbrugerrådet Tænk, flere problematiske forhold ved BeautyHome.dk og den markedsføring, som firmaet har brugt.
Bl.a. fremstod det på BeautyHome.dk som om, at firmaet havde fem stjerner hos Trustpilot. Men hos Trustpilot selv fremgår det, at scoren bare er to stjerner, skriver sn.dk.
Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.