Erhverv

TDC-bosser scorer tocifret millionbeløb på salg til pensionskasser

Artiklens øverste billede
Pernille Erenbjerg topchef i TDC.

Selv om TDC i første omgang var modstander af et salg af virksomheden, så kan de øverste direktører glæde sig over en samlet gevinst på 16 mio. kr. på salget til pensionskasserne ATP, PFA og PKA samt den australske investeringsbank Macquarie.

Konsortiet offentliggjorde mandag sit offentlige købstilbud på TDC, og det vil betale 50,25 kr. per aktie for teleselskabet, hvilket har fået TDC-bestyrelsens velsignelse. Det sker efter indledende bud på 47-48 kr., som blev afvist.

Topchef Pernille Erenbjergs TDC-aktier er steget med omkring 3,8 mio. kr. i værdi oven på købsinteressen, hvis man sammenligner med gennemsnitskursen for TDC de seneste tre måneder på 37,99 kr.

Den største værdistigning blandt medlemmerne i ledelsen er hos Gunnar Evensen, der er direktør for TDC's norske forretning.

Han har tjent cirka 9 mio. kr. på handlen, men kunne have scoret markant mere, hvis han ikke havde solgt en større portion aktier i starten af februar.

Gunnar Evensen solgte, få dage før købsinteressen fra pensionskonsortiet blev offentligt kendt, knap 1,2 mio. aktier til kurs 35,97 for samlet 42,8 mio. kr., som han havde fået tildelt i bonus som en del af sin løn.

De øvrige medlemmer af TDC-ledelsen, der blandt andet tæller finansdirektør Stig Pastwa og erhvervsdirektør Marina Lønning, har fået øget værdien af deres TDC-aktier med 0,2-0,9 mio. kr.

Bestyrelsesformand Pierre Danon, der i første omgang kritiserede salget i højlydte vendinger i medierne, står til at tjene lidt mere end 1,1 mio. kr. Den resterende del af bestyrelsen ejer kun ganske få TDC-aktier.

Hvis konsortiet lykkes med at købe TDC, hvilket kræver ja fra mindst to tredjedele af aktionærerne, vil det ændre TDC's nuværende kurs og i højere grad satse på at drive og udvikle selskabets netværk.

Det adskiller sig på flere punkter fra den nuværende strategi, der har mere fokus på indhold, hvilket blev forstærket efter et opkøb af den svenske underholdningsvirksomhed MTG Nordics i forrige uge, som nu er blevet sløjfet som følge af konsortiets købstilbud.

Står det til de nye ejere, behøver de divergerende strategier dog ikke at betyde et skift i ledelseslaget.

- Vores intention er altid at arbejde sammen med den eksisterende ledelse, som har gjort et godt stykke arbejde på mange områder.

- De havde en vision, som de fulgte. Det er ikke en, vi vil arbejde videre med, men vi håber, at vi kan arbejde videre med ledelsen med den strategi, vi har, sagde Arthur Rakowski, næstformand for Macquaries investeringer inden for infrastruktur, mandag.

Danske Bank vurderer omvendt, at TDC-bestyrelsen med al sandsynlighed skal skiftes, hvilket også kan være tilfældet for direktionen.

- Vi tror, at karrieremulighederne i en ren infrastrukturforretning er væsentligt forskellige fra det TDC, vi kender i dag. Derfor skal pensionsselskaberne potentielt tage ansvar for et selskab uden en bestyrelse og et management-team, skriver Danske Bank i en analyse ifølge Finans.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.