Robotrådgivere skruer op for kampen om kunderne

Det danske marked for digital investeringsrådgivning er langsomt ved at komme i gang. En undersøgelse for YouGov viser, at kun 23 pct. af danskerne umiddelbart svarer ja til, at de kunne finde på at investere deres sparepenge via en robotrådgiver.

Men tilbuddene vokser. Og nu skruer den ældste og eneste uafhængige danske robotrådgiver Nord Investments op for kampen efter at have hentet ny funding fra bl.a. det statsejede investerings- og udviklingsselskab Capnova.

»De store bankers løsninger lige nu handler mere om at hive nye kunder ind i butikken end om at betjene de eksisterende investorer med billigere løsninger. Vi vil gå efter bankernes investeringskunder. Og vi tror, at lovreglernes krav om prisgennemsigtighed kan flytte noget. Mange betaler dyrt for deres bankers arbejde uden at vide det,« siger Anders Hartmann.

Han står i spidsen for Nord Investments, der blev stiftet i 2015 og som i samarbejde med Københavns Andelskasse i dag har 50 mio. kr. under forvaltning for noget over 250 kunder. Ambitionen er at tidoble beløbet inden for 12-18 måneder.

Men der er flere om buddet, og danskerne har endnu ikke overgivet sig til robotrådgivning, hvor et møde med banken rådgiver er erstattet af 15-20 spørgsmål på nettet for at afdække kundens risikoprofil. Og hvor robotterne investerer i billige indeksfonde.

Hovedpersonerne Lovgivningen Problemet Sejrsgang

Hovedpersonerne

Kombattanterne på markedet for digitale investeringstjenester er i høj grad de gamle banker, som ikke mindst er interesserede i at trække en ny kundegruppe til. Nemlig dem der har opsparingen stående til nulrente i banken. Samtidig vil de have et tilbud til de prisbevidste kunder.

Løsningerne er til en vis grad fremprovokeret af politikernes pres på banker og investeringsforeninger for at tilbyde danskerne billigere investeringsløsninger

Danske Banks June fik stor opmærksomhed, da den begyndte at tage kunder ind for ni måneder siden. Her går man i høj grad efter kunder, der ikke tidligere har investeret før med et minimumsindskud på blot 100 kr.

Ifølge Danske Bank Wealth Management vurderer man, at ca. to ud af tre kunder er førstegangsinvestorer.

Darwin fra BankInvest er netop lanceret 1. februar og har tilsyneladende lært af June’s begynderfejl. Bl.a. har app’s til både iPhone og android været klar fra starten. Fokus her er også på mindre og nye investorer.

Modsat arbejder Sparindex og Nord Investments i høj grad med etablerede investorer. Og det virker som om Nordea går samme vej med sin Nora senere på foråret.

Endelig har Alm. Brand Bank Indexplus, der har været i gang næsten et år. Produktet er møntet på bankens private banking kunder og fordrer et minimumsindskud på 500.000 kr.

Lovgivningen

Flere af de nye løsninger er kommet til i løbet af det sidste års tid. Og det skyldes ikke mindst lovgivningen. EU's nye investorbeskyttelsesdirektiv Mifid II kræver, at der er fuldstændig transparens om omkostningerne ved at være investeringskunde.

»Vi forventer, at det vil få nogle af bankernes rådgivningskunder til at reagere på, hvor meget de egentlig betaler til deres bank i omkostninger og provision. Vi har hele tiden lagt priserne helt åbent frem,« siger Anders Hartmann.

YouGov-undersøgelsen viser, at 37 pct. af danskerne slet ikke eller i lav grad i dag kender deres omkostninger ved at investere.

Men der er mere lovgivning på vej, som kan hjælpe investeringsrobotterne.

June, Nord Investments og Indexplus bygger alle på ETF'er, som er internationale børsnoterede lavprisfonde, der i dag beskattes hårdere i Danmark. Det ændres fra 2019, hvor de to fondstyper sidestilles.

»Vi vurderer, at det vil være positivt for IndexPlus, at konkurrenterne i løbet af 2018 kommer på banen produkter baseret på ETF’ere. Derved er vi flere, som arbejder med at øge danskernes forståelse for mulighederne i at bruge ETF’er til at investere aktivt,« siger Torben Frederiksen, direktør i Alm. Brand Asset Management.

Problemet

Men danskernes overgang til indeksfonde, ETF'er og billig investeringsrådgivning på nettet sker ikke over natten. Bevægelsen går langtsomt. 41 pct. svarer da også "ved ikke" og 36 pct. blankt nej til at ville bruge en robotrådgiver.

Anders Hartmann synes ikke, det er bekymrende, at kun knap hver fjerde er åben overfor robotrådgivning.

»Det er faktisk en stor andel for et koncept, der stadig er nyt herhjemme. Så det er et godt start grundlag, og efterhånden som man ser, at det ikke er ”farligt” vil flere af tvivlerne sige ja,« vurderer han.

Undersøgelsen viser, at danskerne er mest bekymrede for it-sikkerhed og manglende fokus fra den digitale rådgiver.

»Robotrådgivning lyder også ret vildt. I virkeligheden er det en algoritmedrevet og systematisk investeringsmetode der udbydes online til lave omkostninger. Der er mennesker bag handlerne, og kunderne er beskyttet af vores partnerbank,« siger Anders Hartmann.

Flere svarer dog i undersøgelsen ja til, at den digitale rådgivning kan erstatte rådgivning i banken, hvis der er penge at spare, og risikoen ikke er større end i banken.

Danske Bank siger, at June, der ikke er blevet væltet omkuld af kunder, nu vokser hurtigere. June er nu oppe på 14.600 brugere og en formue på 321 mio. kr.

Sejrsgang

Udenfor Danmark vokser både salget af indeksfonde og robotrådgivning meget hurtigt.

Ligesom i Danmark er det i høj grad de etablerede banker og fondsudbydere, der sætter sig på markedet. De store amerikanske kapitalforvaltere har inden for det sidste år eller to alle købt en digital investeringsplatform.

Men også uafhængige platforme vokser kraftigt.

»Når man ser på udviklingen i USA, er en uafhængig robotrådgiver som Betterment blevet meget stor. Vi er overbeviste om, at udviklingen også kommer til Danmark. Bankerne vil formentlig gøre, hvad de kan for holde udviklingen hen,« mener Anders Hartmann.

Business Intelligence har tidligere vurderet, at robotterne i 2020 vil stå for 10 pct. af markedet for investeringsfonde.

Sparinvest har haft indeksfonde i 15-16 år, men først de seneste år er private investorer for alvor gået ind. Sidste år voksede den investerede formue i Sparindex med 45 pct. De første uger af 2018 er yderligere 400 mio. kr. kommet til.

Chef for indeksinvesteringer i Sparinvest Mette Harbo Bossow ser to megatrends, der understøtter lavprisinvestering og robotrådgvining i udlandet og herhjemme.

»Der bliver stigende fokus på omkostninger blandt private investorer. Og flere og flere vil gerne træffe investeringsbeslutningen hjemme foran computeren frem for nede i filialen,« siger Mette Harbo Bossow.