Serier

Eksperter advarer om usikker økonomi: Femern-forbindelsen bør undersøges til bunds

Oxford-professor kritiserer rapporten, der blåstemplede Femern-forbindelsens økonomi.

Femern bag facaden
Der er investeret milliarder af kroner på forberedelse til Femern-forbindelsen og de danske landanlæg på Lolland (på billedet), men den tyske byggetilladelse er blevet forsinket i adskillige år og mangler stadig. Foto: Lars Krabbe Arkivfoto: Lars Krabbe

Gratist, Registreret: TOOL Oplåst artikel - prøv Finans

Femern-projektet har været ramt af så mange fejlestimater og forsinkelser, at projektet bør undersøges til bunds, før politikerne sætter flere skattemilliarder på højkant for at få bygget tunnelen til Tyskland. Sådan lyder det fra to professorer, efter at Finans har afdækket, at der er nye store ekstraregninger på vej.

Femern har på grund af problemer i Tyskland rykket projektets tidsplan, så man ikke længere regner med at kunne overholde deadline på de store entreprenørkontrakter. Ifølge interne dokumenter står Femern til at skulle betale op imod 1 mia. kr. i kompensation for de forældede kontrakter.

Derudover skal man betale en ny kompensation for at få entreprenørerne til at acceptere en tysk godkendelse efter 2019.

Serie: Femern bag facaden
  • Danmarkshistoriens suverænt største anlægsprojekt blev endelig godkendt af et bredt flertal i folketinget i marts 2016, efter hele økonomien og tidsplanen havde været sendt til tælling i løbet af 2015.
  • Finans og Jyllands-Posten har fået adgang til en lang række interne dokumenter i form af bestyrelsesreferater, arbejdsnotater og beregninger, som er ukendte for offentligheden.
  • I en serie af artikler går vi bag facaden og fortæller, hvordan et projekt til 62 mia. kr. blev stemt igennem på trods af massive usikkerheder.

Professor Bent Flyvbjerg, der leder Oxford Universitys forskning inden for megaprojekter, opfordrer politikerne til at træde på bremsen.

»Før politikerne forlænger de meget store kontrakter, bør de få lavet en realistisk vurdering af projektet. Sådan en har vi ikke i dag, og sådan en har vi aldrig haft,« siger Bent Flyvbjerg.

På Aalborg Universitet hæfter professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh sig ved, at Femern igen og igen har skudt forbi med sine tidsplaner for projektet.

»Når nogen skyder galt så mange gange, er man nødt til at overveje, om man stadig tror på dem. Det vil være relevant med en ekstern vurdering af projektet, før man forlænger endnu engang,« siger Per Nikolaj Bukh.

Da Femern-projektet i 2015 hang i en tynd tråd på grund af fejlestimerede budgetter og massive forsinkelser, krævede forligskredsen på Christiansborg at få en ekstern kvalitetssikring af økonomien og tidsplanen. Konsulenthuset EY udarbejdede en rapport, som politikerne igen og igen henviser til, når de skal forklare, hvorfor de sagde ja.

Men ifølge Bent Flyvbjerg fik politikerne aldrig den eksterne kvalitetssikring, de bad om, fordi EY ifølge rapporten fik besked på at tage udgangspunkt i Femerns egne risikoestimater.

»Man skulle ikke have brugt Femerns data. Man skulle have brugt historiske data for at tjekke, om Femerns data holder. Det var jo det, man havde brug for. Her fik man en kvalitetssikring, som blev kortsluttet, fordi man brugte Femerns egne data,« siger Bent Flyvbjerg på baggrund af Oxford Universitys forskning i hundredvis af megaprojekter rundt om i verden.

Per Nikolaj Bukh fremhæver, at fundamentet for Femerns økonomi har ændret sig, fordi entreprenørkontrakterne står til at skulle genforhandles. Og hele forholdet omkring kontrakterne har EY slet ikke haft med i rapporten.

»Det kan virke som en lillebitte detalje, at kontrakterne skal forlænges, men i virkeligheden ændrer det hele risikobilledet,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra transportminister Ole Birk Olesen (LA). Men Transportministeriet oplyser i en mail, at den eksterne kvalitetssikring blev gennemført efter de almindelige principper for ekstern kvalitetssikring.

EY ønsker ikke at kommentere kritikken.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS sundhedsbranchen, hvor genmanipulation og en banebrydende afløser for penicillin er under mikroskopet.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også