Erhverv

Tabte 750 kr. i timen: Rigmand har solgt restaurant

Den 71-årige erhvervsmand Ivan Nadelmann har opgivet at gøre hotelrestaurant til en god forretning.

Artiklens øverste billede
Ivan Nadelmann blev mangemillionær på sælge biludlejningsfirmaet Avis. I dag tjener han fortsat store summer på biler gennem sit selskab Biludan Gruppen. Foto: Niels Hougaard.

Den velhavende forretningsmand Ivan Nadelmann er et af dansk erhvervslivs bedste eksempler på, hvordan man kan arbejde sig til tops fra bunden.

Han begyndte som bilvasker i et biludlejningsfirma og endte med at blive mangemillionær. Men en restaurant på det ikoniske Skovshoved Hotel har de senere år været en dyr forretning for Ivan Nadelmann, der nu har sadlet om.

Han har afhændet restauranten til en anden rigmand, Hereford-kædens Lars Damgaard, der i fremtiden skal få hotellets restaurant til at køre rundt. Det skriver standby.dk.

»Konceptet med restauranten gik ikke. Jeg har i 2016 og 2017 tabt 750 kroner i timen. Også når jeg sov. Det bliver til cirka otte millioner kroner, og det kunne ikke fortsætte. Nu beholder jeg hotellet, men afvikler restauranten, som her fra februar er overtaget af Hereford-kæden med Lars Damgaard i spidsen. Det koncept tror jeg på. Det ser helt rigtigt ud,« siger Ivan Nadelmann til standby.dk.

Ivan Nadelmann købte Skovshoved Hotel i 2004 sammen med sin daværende hustru Tofa Nadelmann. Sælgeren var modemanden Erik Brandt, der forgæves havde søgt om tilladelse hos Gentofte Kommune til at omdanne det underskudsramte hotel til ejerlejligheder.

I stedet valgte han at sælge hotellet til Ivan Nadelmann for knap 26 mio. kr.

Skovshoved Hotel. Foto: Stine Bidstrup

Siden har Ivan Nadelmann brugt millioner på en omfattende modernisering af hotellet, der stammer helt tilbage fra 1660. Men hvad rigmanden vinder på selve hoteldriften, taber han på restauranten, som altså nu er blevet en del af A Hereford Beefstouw-kæden.

I alt har Ivan Nadelmann tabt i omegnen af 30 mio. kr., siden han i 2004 overtog Skovshoved Hotel.

Den 71-årige erhvervsmand begyndte sin karriere som bilvasker i Avis Biludlejning. Det endte med, at han kom til at eje hele biksen i Danmark og i 2005 solgte den i en handel, der indbragte ham 150 mio. kr.

Ivan Nadelmann har også været med til at stifte en række forskellige virksomheder, heriblandt Bilernes Hus i Silkeborg og flyselskabet Jet Time.

Og han er stadig aktiv inden for biludlejning i bl.a. Rusland, hvor han har rettighederne til Avis-konceptet. Indtil for tre år siden udlejede Nadelmann også biler i Polen. Den del af forretningen solgte han imidlertid fra.

Det indbragte ham godt 100 mio. kr.

Den samlede egenkapital i hans holdingselskab, Biludan Gruppen A/S, er på knap 300 mio. kr. Derudover har Ivan Nadelmann, der bor i Charlottenlund, cirka 170 mio. kr. placeret i selskabet In ApS.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.