Erhverv
0

Arla under massivt pres - nu udruller topchef Peder Tuborgh stor sparerunde

Arlas indtjening og konkurrenceevne er under voldsomt pres fra blandt andet faldende valutakurser. Mejerikoncernens topledelse har derfor netop iværksat en større sparerunde, hvor der skæres i en lang række aktiviteter.

Mejerikoncernen Arla vil i løbet af få uger effektuere en spareplan. Arlas adm. direktør Peder Tuborgh har internt udstukket rammerne for planen. Den skal forbedre Arlas konkurrenceevne, som den seneste tid har været under stort pres.
Foto: Gregers Tycho

Mejerigiganten Arla Foods har de seneste måneder været udsat for et stigende økonomisk pres, som nu udløser en omfattende sparerunde i koncernen.

Arlas topchef, Peder Tuborgh, har netop internt i selskabet udstukket rammerne for spareplanen, erfarer Finans. Spareplanen indebærer blandt andet, at der skæres voldsomt i al mødeaktivitet, rejseaktivitet, markedsføring, udviklingsudgifter og konsulentudgifter mm. Derudover indføres et ansættelsesstop, som indebærer, at kun de mest kritiske stillinger genbesættes.

Mellemlederne hos Arla har allerede fået udleveret rammerne for planen, og Arla vil i løbet af april afsløre, hvor stor den samlede besparelse bliver, og om planen indebærer fyringer.

Her skal Arla spare

Arlas topledelse har netop iværksat en sparerunde, som blandt andet rummer følgende tiltag:

Interne mødeaktiviteter reduceres 50 pct.

Ved interne møder spares rejsetid og penge ved at bruge skype, videokonferencer etc.

Antallet af rejser reduceres med 30 pct. i stabsfunktioner og supply chain og med 20 pct. i kommercielle zoner

Markedsføring udviklingsudgifter reduceres mindst 30 pct.

Udgifter til konsulenter (uden for det såkaldte Calcium-program) reduceres mindst 50 pct.

Der indføres et såkaldt intelligent ansættelsesstop. Dvs. kun nyansættelser/genansættelser til de mest kritiske stillinger.

Der afholdes ingen interne konferencer eller arrangementer ude af huset i 2018.

Peder Tuborgh lægger ikke skjul på, at baggrunden for spareplanen er alvorlig.

Som tidligere beskrevet af Finans har Arla gennem flere år været ude af stand til at holde trit med sin vigtigste konkurrent, den hollandske mejerisværvægter Royal FrieslandCampina, RCF, som præsterer markant højere indtjening end Arla.

De seneste måneder er presset på Arlas indtjening og konkurrenceevne blevet voldsomt forstærket, så selskabet nu også overhales af andre konkurrenter.

»Allerede i efteråret 2017 igangsatte satte vi et stort flerårigt effektiviseringsprogram, men de seneste måneder er presset på vores indtjening øget. Det har skabt en brændende platform, som gør, at vi må fremskynde og forstærke en række sparetiltag. Det er derfor, jeg nu mobiliserer hele organisationen,« forklarer Peder Tuborgh.

Det aktuelle pres på Arlas indtjening og konkurrenceevne skyldes blandt andet, at selskabet har en langt større valutaeksponering end konkurrenterne og derfor rammes langt hårdere af den seneste tids kursfald på britiske pund, dollar og svenske kroner. Omkring 50 pct. af Arlas indtægter og omkostninger er i udenlandsk valuta.

»Alene det seneste års kursfald på pund koster os et stort trecifret milliontab i danske kroner. Det er overordentligt barskt, og intet tyder på, at pundkursen retter sig foreløbig. Det er et vilkår, vi simpelthen er nødt til at indrette os efter,« siger Peder Tuborgh.

Arlas konkurrenceevne rammes samtidig hårdt af, at der er opstået et historisk stort prisgab på markederne for mejerivarer. Her er smør blevet ekstremt dyrt, mens mælkepulver er blevet ekstremt billigt.

»Det påvirker selvfølgelig alle mejerier, men på bundlinjen svækker det vores konkurrenceevne. Forklaringen er, at vi producerer meget mælkepulver, som er styrtdykket i pris. Vi producerer også relativt meget mærkevaresmør, som er steget i pris. Her er pointen blot, at de billigere smørprodukter fra konkurrenterne samtidig er steget så meget, at vores forspring på det område lige nu er skrumpet,« siger Peder Tuborgh.

Arla er blevet ramt særskilt af disse to hårde økonomiske stød - valuta og mælkepulverpriser - på et tidspunkt, hvor også det samlede marked for mejerivarer har været på vej ned i en lavkonjunktur på grund af stigende produktion.

Alle mejerierne er altså på vej ned ad bakke lige nu, men Arla har endnu mere fart på end mange af konkurrenterne.

Siden nytår har mejerikoncernen sænket mælkeafregningen til sine andelshavere med 55 øre pr. liter. Det svarer til, at hele Arla-koncernens indtjening på årsbasis er faldet 6,8 mia. kr. For den gennemsnitlige andelhaver koster prisfaldet på årsbasis 880.000 kr. på bundlinjen. 

»Det er korrekt, at vi nu og her er faldet tilbage i feltet målt på indtjening og mælkeafregning. Den aktuelle spareplan er et geværgreb, som skal sikre, at vores konkurrenceevne hurtigt bliver genoprettet. Sådan set ligger vores omkostninger allerede på et niveau, der er konkurrencedygtigt i branchen, og vi har haft en fin vækst i salget af vores mærkevarer. Problemet er bare, at effekten af det bliver ødelagt af valutakursfald og faldende mælkepulverpriser. Vi skal være konkurrencedygtige, og når vi ikke kan hente alle pengene ude i markederne, må vi finde nogle af dem internt,« siger Peder Tuborgh.

Spareplanen blev meldt ud internt i Arla for få dage siden, og Peder Tuborgh vil endnu ikke oplyse, hvor stor den samlede besparelse ventes at blive, ligesom han ikke vil kommentere på spørgsmålet om, hvorvidt der bliver tale om fyringer.

»Af respekt for medarbejderne kan jeg ikke kommentere på de to emner. Det er endnu for tidligt i processen,« siger Peder Tuborgh.

Han fastslår, at presset på Arlas indtjening og konkurrenceevne lige nu er så stort, at det »kræver øjeblikkelig handling« i form af spareplanen. Peder Tuborgh understreger samtidig, at der arbejdes på mere langsigtede effektiviseringsplaner, som omfatter både mejerierne, logistikfunktionen, indkøb og sortiment

Peder Tuborgh iværksatte også store spareplaner i 2009, 2012 og 2016, da mælkepriserne ligeledes styrtdykkede.

Tidligere spareplaner

Arlas topledelse har tradition for at trække sparekniven, når mælkepriserne er i bund.

I foråret 2009, da mælkeprisen var helt i bund og Arlas andelshavere - mælkeproducenterne - var i dyb krise, annoncerede mejeriselskabet en spareplan.

I 2009-planen blev 300 stillinger nedlagt og en række investeringer og projekter sat på standby. Rejseaktiviteten blev sænket til et minimum og omkostningerne til indkøb sænket. Målet var besparelser på 1 mia. kr.

I 2012 var mælkeprisen igen relativt lav. Arla annoncerede det år 250 fyringer og besparelser for i alt 500 mio. kr.

I 2016 ramte mælkeprisen et historisk lavpunkt, og Arla annoncerede en sparerunde, hvor 500 stillinger blev nedlagt.

I 2018 har mælkeprisen været i frit fald, og Arlas ledelse har netop iværksat endnu en sparerunde, som udmøntes i april.

Det er mælkeproducenterne i blandt andet Danmark, der ejer andelsselskabet Arla. Stort set hele Arlas indtjening udbetales løbende til andelshaverne i form af afregning for deres leverancer af mælk. Derfor er mælkeafregningen det i særklasse vigtigste nøgletal for Arla og det mest præcise udtryk for selskabets konkurrenceevne.

De seneste måneders fald i Arlas mælkeafregning beskrives af Peder Tuborgh som »det største i nyere tid«.

»Derfor er vi nødt til at reagere hurtigt. Vi kan ikke bare sidde med hænderne i skødet og håbe, at pundkursen eller mælkepulverpriserne stiger. De penge, som spareplanen frigør, vil omgående blive sendt ud til vores andelshavere i form af en højere mælkeafregning samt brugt til at investere yderligere i vores koncernstrategi,« siger Peder Tuborgh.

Han oplyser, at sparerunden vil blive effektueret i løbet af april.

Arlas ledelse vedtog i januar et historisk stort investeringsbudget. Det påvirkes ikke af de aktuelle sparetiltag, siger Peder Tuborgh.

BRANCHENYT
Læs også