Erhverv

Femern-ledelse gemmer central trafikundersøgelse for politikerne

I et år har Femern A/S tilbageholdt en trafikundersøgelse, der kan give vigtige svar i forhold til kæmpeprojektets økonomi, viser en aktindsigt, som DR Nyheder har fået.

Artiklens øverste billede
Femern A/S har gemt en undersøgelse, der kan vise, hvor mange bilister, der vil vælge tunnelen under Femern Bælt (foto) frem for broen over Storebælt. Foto: Stine Bidstrup.

I snart et år har Femern A/S ligget inde med en undersøgelse, der kan vise, om selskabet har realistiske forventninger til, hvor mange bilister, der i fremtiden vil benytte tunnelen til Nordtyskland.

Det skriver DR Nyheder, som har fået aktindsigt i sagen.

Undersøgelsen handler helt specifikt om, hvor mange bilister, der vil vælge Femern-tunnelen frem for Storebæltsbroen. Femern regner med, at 600.000 biler hvert år vil droppe Storebæltsbroen til fordel for Femern-tunnelen. Det er en vigtig forudsætning for at få økonomien bag den brugerbetalte tunnel til at hænge sammen og undgå, at skatteborgerne hænger på regningen.

Men netop antagelsen om at flytte bilister fra Storebælt til Femern er forholdsvis dårligt dokumenteret. Derfor har politikerne bedt Femern A/S om at undersøge sagen, men i næsten et år har Femern A/S altså haft en rapport, som man ikke vil vise til nogen.

»Der er nogle metodiske problemer med den måde, det er foregået på,« forklarer Femerns vicedirektør Ajs Dam til DR.

Det undrer professor i transportøkonomi Mogens Fosgerau fra Københavns Universitet.

»Nu skal jeg jo ikke spekulere i deres motiver, men jeg kan ikke se nogen saglig grund til ikke at lægge den frem,« siger Mogens Fosgerau til DR.

I undersøgelsen, som Femern A/S holder skjult, har man spurgt 56.000 Storebælt-trafikanter om deres trafikmønstre. Det skulle gøre Femern A/S klogere på, om de i fremtiden vil vælge tunnelen under Femern Bælt.

Ifølge DR vil flere ordførere nu kræve at undersøgelsen bliver lagt frem, så politikerne få mulighed for at tage stilling til tallene. Det gælder bl.a. DF’s transportordfører Kim Christiansen og de Radikales transportordfører Andreas Steenberg.

Det er ikke første gang, at ledelsen i Femern A/S har valgt at holde centrale informationer for sig selv. Som Finans og Jyllands-Posten afslørede tidligere på ugen fik Femern-ledelsen tilbage i 2010 en advarsel fra selskabets tyske juridiske rådgiver, som vurderede, at det ville give problemer, hvis Femern udbød de store entreprenørkontrakter, før de tyske myndigheder havde godkendt projektet.

Femern-ledelsen orienterede hverken transportministeriet eller politikerne om advarslen, og fik efterfølgende politikernes accept til at sende projektet i udbud. Den beslutning har siden givet anledning til en lang række problemer for Femern A/S, fordi man stadig ikke har fået en tysk godkendelse og endelig byggetilladelse.

Den tidligere transportminister Hans Christian Schmidt (V) er stærkt utilfreds med, at han ikke hørte om advarslen fra den tyske rådgiver, før han var med til at tage afgørende beslutninger.

»Jeg mener, at dette er en meget væsentlig information. Det er et papir af den type, som man burde lægge frem igen og igen. Uanset hvad, så har det en betydning for vurderingen af projektet. Nu må vi have undersøgt sagen. Hvor har papiret været henne, og hvilke konsekvenser har det?« sagde Hans Christian Schmidt forleden.

Femern A/S forventer at have en endelig tysk byggetilladelse medio 2020, hvorefter man kan sætte tunnelbyggeriet til 52,6 mia. kr. i gang.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.