Sådan endte Spotifys første investor ved foden af guldkrukken

Investeringspartner i Northzone Pär-Jörgen Pärson anførte for 10 år siden investeringen i Spotify. Tirsdag går den svenske musiktjeneste på børsen i New York. Børsnoteringen står til at forgylde både ejere og investorer, men det har ikke været let at komme hertil. Her er rejsen fra investorens synspunkt.

Pär-Jörgen Pärson har kendt grundlæggerne af Spotify, Martin Lorentzon og Daniel Ek, siden den seneste dotcom-boble i slutningen af 90’erne. Martin var ansat i et af selskaberne i Pär-Jörgen Pärson portefølje. Virksomheden klarede sig dårligt, og Martin Lorentzon søgte nye græsgange.

På samme tidspunkt sad Pär-Jörgen Pärson i bestyrelsen hos Tradea, som ofte bliver kaldt det skandinaviske Ebay.

Den adm. direktør i Tradera, Jonas Nordlander, havde problemer med at finde dygtige tech-talenter, men han fandt dog frem til én - Daniel Ek. Problemet var bare, at Daniel stadigvæk gik i gymnasiet, så det var kun muligt at ansætte ham på deltid.

Det var på den måde, Pär-Jörgen Pärson kom til at kende tech-geniet.

Daniel Ek grundlagde efter ansættelsen i Tradea Advateago, som han solgte til Martin Lorentzon. Salget førte de to Spotify-grundlæggere sammen, og det fik Pär-Jörgen Pärson hurtigt nys om.

»Jeg blev informeret i et tidligt stadie. Jeg vidste med det samme, at der ville komme noget fedt ud af den kombination,« siger han.

Og fedt skulle det blive. I starten af 2007 fik Pär-Jörgen Pärson syn for, hvad de to svenskere sammen var i stand til.

»Da de viste mig den tidlige demo af Spotify, var det, at jeg besluttede mig for, at jeg virkelig gerne ville være en del af det her.«

Spotify var ikke den første streamingstjeneste, som Pär-Jörgen Pärson havde set, men intet andet havde været nær så strømlinet.

»Det føltes som magi,« lyder det barnligt fra Pär-Jörgen Pärson.

»Her har du den meget simple app, hvor du finder en sang, som den afspiller med det samme. Tidligere skulle du vente på downloads eller langsomme alternativer, der skulle loade hele tiden.«

»That blew my head,« siger han med en overbevisende vantro.

Pär-Jörgen Pärson var klar til at investere, men nu skulle betingelserne ved en investering drøftes, og det var ikke en nem omgang. Martin Lorentzon havde høje forventninger til, hvor meget kapital han ville rejse og til hvilken evaluering.

Pär-Jörgen Pärson rejste tre forskellige investeringssyndikater, der alle faldt sammen. Hans sidste forsøg var at samle et lokalt venturekapital syndikat. Svenske Creandum og Innovationskapital trådte til, men natten før parterne skulle underskrive aftalen, ringede Innovationskapital til Pär-Jörgen Pärson og fortalte, at de var ude.

»Mine partnere i Northzone begyndte at tro, at jeg var besat af dette overprissatte, overmodige startup,« skriver Pär-Jörgen Pärson i et blogindlæg.

Northzone overtog Innovationskapitals andel i syndikatet, og det gjorde, at kapitalfonden stod til at blive den største aktionær i Spotify - efter Daniel Ek og Martin Lorentzon.

I 2008 nærmede Spotify og Pär-Jörgen Pärson sig hinanden. I foråret samme år havde dollaren tabt en del værdi, og det gjorde, at Pär-Jörgen Pärson følte, at hans tilbud og Martins krav var ved at konvergere, men inden han vidste af det, trak Martin Lorentzon den anden vej.

»Han ville pludselig forhøje prisen. På den ene side havde han en pointe. Dollaren blev svækket med 10-12 pct., men han ville øge prisen med 20!«

Efter mere end et år med hårde forhandlinger var den svenske investor lige ved at få nok.

»Jeg var lige ved at gå fra bordet der. På dette tidspunkt havde de talt med alle venturefonde, og alle havde sagt nej.«

I bakspejlet er Pär-Jörgen Pärson dog ikke i tvivl om, hvad strategien var ved deres forhandling.

»Martin tjente mange penge på sine tidligere selskaber, så jeg tror, at det for ham handlede om, at hvis ikke folk ville investere til hans pris, så ville han fortsætte med selv at finansiere det, indtil de var i en bedre position.«

På trods af den højere pris sagde Pär-Jörgen Pärson dog stadigvæk ja, og det er der en meget simpel grund til.

»Jeg var sikker på, at de var på vej til noget stort,« siger han.

»På den ene side vil du have din vilje som investor, men du vil også have en partner med en stærk rygrad. Det er nødvendigt for at skaffe aftaler med pladeselskaber og fremtidige investorer.«

Investeringen skete. Pär-Jörgen Pärson og Northzone blev de første investorer i Spotify og indtil 2014 den største investor i virksomheden.

Investeringspartneren synes ikke selv, han var unik for at se potentialet, men han var en af de eneste, der havde modet.

»Mange så potentialet i virksomheden, så jeg er på ingen måde unik i den sammenhæng. Men der var så mange problemer i industrien, så hvis du ikke tidligere havde investeret i den slags, ville du ikke kunne se den rigtige risiko.«

Omkring samme tid var Niklas Zennström fanget i et søgsmål for hans fildelings-app Kazaa, som endte med at koste ham 100 mio. dollars. Napster tog næsten egenhændigt venturefonden Hummer Winblad ned, fordi overtrædelser af copyright i USA ikke kun stopper ved virksomhederne, men også rammer investorerne.

»Det var nemt at se, at hvis de bare snublede et sted, ville det hele slutte - uanset om de havde det bedste produkt eller de bedste ideer,« siger Pär-Jörgen Pärson.

Spotify snublede aldrig, og på trods af, at virksomheden endnu ikke har tjent en krone, går de i dag på børsen.