Sladrehank er kronvidne i bagmandspolitiets sag: Det er nedriverne anklaget for

Endnu en skidt sag har ramt byggebranchen med anklager om konkurrencefusk og kartelaftaler mod syv selskaber og flere ledende medarbejdere. Flere nedrivningsvirksomheder er tiltalt for at have delt oplysninger om priser, inden de afgav tilbud på underentrepriser til entreprenørvirksomheder som MT Højgaard, Hoffmann og NCC.

Forhistorien Hovedpersonerne Anklagerne

Forhistorien

I 2016 blev det sidste punktum sat i den såkaldte byggekartelsag, som endte med bøder på op mod 10 mio. kr. I sagen blev en lang række håndværks- og entreprenørvirksomheder dømt for at have delt priser med hinanden, men flere blev også dømt for at have betalt hinanden penge i forbindelse med kartelaftalerne.

Nu viser det sig måske - hvis bagmandspolitiet får ret i sine anklager - at den også var gal i laget under entreprenørvirksomhederne, nemlig hos nedrivningsvirksomhederne.

Denne gang er det ikke direkte bygherrerne som f.eks. kommuner eller virksomheder, der angiveligt skulle have været udsat for den konkurrencebegrænsende adfærd, men i stedet hoved- og totalentreprenører, der har indhentet underentreprisetilbud fra nedrivningsvirksomhederne.

Pudsigt nok er en stor del af de dømte hoved- og totalentreprenører fra byggekartelsagen faktisk blandt de entreprenører, der har indhentet tilbud fra nedriverne i den nye konkurrencesag. Det gælder bl.a. Elindco Byggefirma, Jakon og N. H. Hansen & Søn. Sammenfaldet kunne få en til at tro, at bagmandspolitiet, der officielt hedder Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), fik nys om de påståede overtrædelser under byggekartelsagen. Men specialanklager Niels Kjærsgaard afviser, at det skulle være tilfældet. Der er ikke en direkte linje mellem byggekartelsagen og det nuværende sagskompleks, siger han.

Straffen for at have overtrådt konkurrenceloven blev skærpet i 2013. Det betyder, at flere af nedriverne som noget nyt risikerer fængselsstraf og en højere bødestraf, end virksomhederne i byggekartelsagen fik. Det gælder de overtrædelser, som har fundet sted efter 1. marts 2013, hvor den nye lov trådte i kraft. Forholdene i sagen skulle have fundet sted i perioden 2011-2013.

Hovedpersonerne

Blandt de syv selskaber, der er tiltalt, finder man bl.a. de større nedrivningsvirksomheder J. Jensen, Tscherning og Kingo. Også CMP, som nu er en del af J. Jensen-koncernen, samt Brandis og Villy C. Petersen, som Tscherning har overtaget, er tiltalt. To ledende medarbejdere fra en virksomhed, som sidenhen er blevet en del af Kingo, har bagmandspolitiet også rejst tiltale mod.

Ligesom var tilfældet i byggekartelsagen har sagskomplekset vedrørende nedriverne også en whistleblower. Søndergaard Nedrivning har fået tilsagn om betinget tiltalefrafald.

Når man læser anklageskrifterne, som Finans har fået aktindsigt i, igennem, er det tydeligt, at Søndergaard Nedrivning må have spillet en central rolle i bagmandspolitiets efterforskning af sagen. På nær få undtagelser er det Søndergaard Nedrivning, de tiltalte virksomheder angiveligt skulle have udvekslet oplysninger om priser og andre vilkår med.

Niels Kjærsgaard bekræfter, at Søndergaard Nedrivning er vigtig i sagen:

»Søndergaard Nedrivning er et kronvidne i sagskomplekset. Det er afgørende for gennembruddet i disse typer af sager, at der er personer inden for inderkredsen, der ønsker at stå frem. Det så vi også i byggekartelsagen med Julius Nielsen & Søn.«

Dog er det ikke sådan, at Søndergaard Nedrivnings vidneudsagn er det eneste bevis, bagmandspolitiet har.

»Vidneudsagnet understøttes af andre beviselementer, herunder e-mails og andre dokumentbeviser,« siger Niels Kjærsgaard.

Anklagerne

Næsten ingen af de tiltalte virksomheder er vendt tilbage på Finans’ henvendelser.

Partner i DLA Piper, Michael Klöcker, der repræsenterer J. Jensen og den tilkøbte virksomhed CMP, siger, at hans klienter ingen kommentarer har, før sagen har været for retten.

Mads Ploug, adm. direktør og medejer af virksomheden Allan Ploug, som er tiltalt for et enkelt forhold, har imidlertid sat ord på sagen i et skriftligt svar. Virksomheden er tiltalt for i 2012 at have udvekslet oplysninger om priser med Søndergaard Nedrivning. Det var før, Mads Ploug kom ind i ejerkredsen, og den pågældende medarbejder, der var involveret i den påståede overtrædelse, arbejder ikke længere i virksomheden.

Direktøren siger:

»Vi har modtaget et anklageskrift, som kun vedrører ét enkeltstående tilfælde, hvor en tidligere medarbejder under tidsmæssigt pres har fået hjælp til en pris fra et andet nedrivningsfirma.«

Formuleringen med at have fået hjælp til en pris er bemærkelsesværdig, da den omkranser et vigtigt aspekt af konkurrencesagen. Nedrivningsvirksomhederne er tiltalt for at ”lånt hinanden priser”, som dækker over tilfælde, hvor der har været udveksling af oplysninger om bl.a. priser.

I sager om lånepriser har virksomhederne ikke betalt hinanden penge i forbindelse med deres aftaler eller udveksling af oplysninger. Det var der ellers eksempler på i byggekartelsagen.

»I forhold til selve lovovertrædelsen mener vi, at det er ligegyldigt, om der er tale om en lånepris, eller om der er betalt et vederlag. Det kan være et yderligere skærpende element i forhold strafudmålingen, hvis der er udbetalt et vederlag,« siger Niels Kjærsgaard.

Selv om virksomhederne i den type af sager ikke har skruet priserne op for derefter at dele pengene imellem sig, sætter lånepriserne konkurrencen ud af spil og medfører dermed højere priser, mener konkurrencemyndighederne.

Mads Ploug stiller sig dog uforstående over for, at det skulle være tilfældet i sagen mod Allan Ploug.

»Vi kan se i anklageskriftet, at vores firma slet ikke har været i konkurrence med det nedrivningsfirma, som hjalp os med en pris, for dette firma afgav tilbud til en anden hovedentreprenør end os. Derfor mener vi ikke, at konkurrencen på nogen måde er blevet begrænset,« siger han og tilføjer, at virksomheden afventer en nærmere redegørelse fra anklagemyndigheden på, hvorfor man mener, at der foreligger en overtrædelse af konkurrenceloven.