Erhverv
0

Elvis Presleys ur solgt for to-cifret millionbeløb

Uret var en gave fra pladeselskabet RCA som minde om, at Elvis havde solgt 75 mio. plader.

Dette Omega fra 1960 har tilhøret sangeren Elvis Presley og er netop blevet solgt på auktion. Foto: Phillips.

Et ur fra 1960, der har tilhørt Elvis Presley, er blevet solgt på en auktion i Geneve af auktionshuset Phillips.

Uret, der er et Omega i 18 karat hvidguld med diamanter, blev solgt for godt 11 mio. kr. eller 1,8 mio. dollars. Det var 18 gange mere, end Phillips havde forventet, skriver Bloomberg.

Uret var en gave til Elvis Presley fra hans pladeselskab RCA Records og blev givet til ham som en tak for salget af 75 mio. plader.

Prisen var rekord for et ældre Omega-ur sat på auktion af Phillips, skriver Bloomberg.

Auktionshuset Philips har tidligere solgt det hidtil dyreste armbåndsur på en auktion.

Det var er Rolex Daytona fra 1968, der engang havde tilhørt skuespilleren Paul Newman. Dette ur kostede 17,8 mio. dollars.

BRANCHENYT
Læs også