Danske møbler holder fart i det globale salg
Flere danske design- og møbelselskaber satser på øget eksport - også ud af Europa. Samtidig viser nye tal, at det hjemlige marked arter sig mere positivt end for få år siden.
Mens flere brancher med salg direkte til forbrugerne melder om pres på salget i detailhandlen nogle steder i verden, har dansk erhvervsliv inden for handel med møbler og boligudstyr fuld fart på.
Både den samlede omsætning og eksport af møbler voksede i fjor. På samme tid melder branchens store virksomheder om vækst – både på top- og bundlinjen.


