Ny krise trækker sammen om svineproducenterne
Svinepriserne er fastfrosset på et overraskende lavt niveau, og ude på markerne er en stor del af kornet visnet væk under tørken. Konsekvensen bliver ildrøde bundlinjer på mange danske landbrugsbedrifter.
De danske svineproducenter har igen kurs mod store underskud. Stigende produktion af grise har presset svinepriserne i bund, og tørken sender nu for alvor foderpriserne i vejret.
»Svinenoteringen er fastfrosset på et alt for lavt niveau, og samtidig er prisen på svinefoder steget 15-20 pct. For mange svineproducenter bliver de kommende måneder voldsomt…


